Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE. (55,’5
englændernes besiddelse, og at der ventedes en division udenfor
Kristiansand. For at redde Kristiansand by fra en storm og
den visse ødelæggelses rædsler forlangtes det i Kristiansand
liggende 70-kanonskib udleveret. Gjorde batterierne modstand og
fyrede paa skibene under deres indseiling i havnen, maatte byen
finde sig i sin skjæbne, og al privat eiendom vilde blive
konfiskeret; men afholdt de sig fra en forgjæves modstand mod to
britiske 74-kanonskibe, skulde byen og al privat eiendom blive
urørt og respekteret.
General Tobiesen svarede, at det i havnen liggende orlogsskib
ikke stod under hans kommando.
Tilladelse til britiske skibes og troppers indløb her i havnen
kunde ikke bevilges, og gjordes forsog derpaa, vilde generalen
forhindre og tilintetgjøre dette ved de midler, som var ham betroet.
Om eftermiddagen holdt eskadren med Spencer i spidsen
ned mod Kristiansholms batterier. Men efter en kort kamp
mellem linjeskibet Teksel» og den i Kristiansand stationerede
kanonbaadflotille fandt sir Robert Stopford. at han intet kunde
udrette, og drog om aftenen igjen bort.
Forat Kristiansand ikke skulde blive rammet af den samme
skjæbne, som var overgaaet Kjøbenhavn, om linjeskibet skulde
blive liggende her, seilede Prins Kristian Fredrik fra
Kristiansand til Fredriksværn i slutningen af september; det
forenede sig med Louise Augusta , og senere blev linjeskibene og
en del af den norske flotille ført over til Fredrikstad.
Det følgende aar blev linjeskibet Prins Kristian Fredrik efter
en haard kamp med 2 engelske linjeskibe sat iland paa Sjællands
odde, taget af englænderne og brændt. Der var 61 mand faldne
og 120 saarede. De engelske linjeskibe var «The Stately» og
The Nassau , hvert af lige styrke med Prins Kristian Fredrik .
Ved tabet af den danske flaade var Norge afskaaret fra
forbindelsen med Danmark, men man skaffede sig hurtig en
skjær-gaardsflaade, og der udrustedes kapere.
Den tvske geolog Leopold von Buch. som paa denne tid reiste
i Norge og opholdt sig nogle dage i Ny-Hellesund, skriver om
skjærgaardsflaaden den 30te oktober 1808:
Den haarde nød har efter tabet af den store flaade skaffet
den danske ståt en herlig skjærgaardsflaade som ved et
trylleslag i faa maaneder.
Nu ligger der i hvert sund, næsten i hver havn ved kysten
en saadan kanonbaad, der er som et batteri.
Mandskabet kaldes til fra den nærliggende egn; det er
sædvanlig opøvet i manovrene, og nogle fægtninger med engelske
orlogsbrigger har vist dem, hvad kanonbaade under dygtig
kommando formaar at udrette. Man kan sammenligne en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
