Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
LISTER OG MANDALS AMT.
meste omegn foretaget temmelig betydelige plantninger, saa at
byens omgivelser ikke er saa snaue som før, og som lederen af
disse plantninger bør nævnes generalmajor J. F. O. Wergeland,
kommandant i Kristiansand fra 1868 til 1893.
Kristiansands landdistrikt har aaslier og smaadale; i nogen
afstand fra byen er de næsten overalt skogbevoksede. Skogen
hører til de ofte nævnte gaarde Grim og Eg. Saavel skogen som
jordegodset gik, som nævnt, over i privatmænds hænder, indtil
staten kjøbte Eg til sindssygeasyl.
Den mellem Setesdalsveien og Toridalselven liggende aasryg
er kun lidet skikket til trævækst; jordbunden her er skral og
væksterligheden daarlig, træerne er kortstammede, kvistfulde og
formaar kun i de mellem fjeldknauserne løbende muldrigere
tver-dale at danne tæt skog. I dalen nedenfor er der nogle
mostrækninger, som er bevoksede med furuskog, ligesom skogbunden
heier god og modtagelig for besaaning. De vestenfor veien liggende
aaser har glissen, sentvoksende furuskog, og skogbunden er ved
udtynding af skogdækket gaaet tilbage i frugtbarhed eller er
overgroet med skogukrud.
Eftersom aaserne i vest tiltager i høide, aftager skogens
vækst og trivsel, indtil den omkring Graamanden samt dets
forgreninger ganske forsvinder.
Skogstykker søndenfor Mandalsveien er noget bedre; skogens
vækst er hurtigere; dog er ogsaa her jordbunden skral.
I det hele taget vil disse skoge paa grund af jordbundens
daarlige beskaffenhed ikke have nogen stor modstandsevne, skjønt
de plantninger, som i senere aar er foretagne omkring byen, har
vokset godt.
Byens fortid. Tanken om at anlægge en kjøbstad der, hvor
Kristiansand nu ligger, opstod først hos befalingsmanden over
Agdesiden, Palle Rosenkrantz.
Kristian IV reiste tidlig paa sommeren 1641 til en herredag
i Bergen, og paa veien lagde han med sit skib Christians ark»
ind i Flekkerø havn for at tilse de under bygning værende
fæstningsværker. Under opholdet i denne egn førtes forhandlinger
imellem kongen og lensherren Palle Rosenkrantz om anlæg af
en by.
Lensherren skal have foreslaaet gaarden Kjevig ved
Tovdals-elvens udløb i fjorden og Storesanden under gaardene Grim og Eg
i Oddernes sogn ved udløbet af Toridalselven.
Kongen bestemte sig for Storesanden. Storesanden havde
udmærkede havne, bekvem indseiling fra sjøen og laa nær
mundingen af to elve, da Toridalselven udmunder ved Sanden og
Tovdalselven udmunder ikke langt borte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
