Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
LISTER OG MANDALS AMT.
Byens historie i disse krigsaar og i kapertiden er tidligere
omtalt linder amtets almindelige historie (bind I, pag. (i28—30).
Fra 1812 blev tiderne værre; pengene tabte sin værdi ved
den store statsfallit, alle handelsspekulationer blev farlige, byen
var overfyldt af indflyttede, som nu var uden virksomhed og
fortjeneste, og omkring 20-aarene gik det ene storre hus efter det
andet fallit.
Formuerne var i det store og hele i aftagende, og derom
bar byens udseende vidnesbyrd. Man vadede i sand i de fleste
gader, veiene paa byens territorium var miserable, husene i byen
forfaldne, og det berettes, at i 1842 var næsten hvert eneste hus
i samme tilstand som i 1814, kun med den forskjel, som tiden
havde bevirket, næsten ethvert med samme farve, kun afbleget,
det var en sjeldenhed, at der var sat en kost paa noget. Husene
var faldne saa i værdi, at det ansaaes for en plage at eie dem,
og de gav ikke længer sikkerhed for de i dem udsatte faste penge.
Kristiansand har fra sin første tid drevet skibsbyggeri og
skibsreparationer. Stedets fordelagtige beliggenhed og den lethed,
hvormed havarerede skibe kunde ty ind, bekvemhed for anlæg
af værfter og tilgangen paa furu- og eketømmer befordrede denne
bedrift.
Reparation af havarerede fartøier var en tid lang en
hovednæringsvei. I den for skibsfarten fordelagtige tid byggedes og
kjøbtes skibe, og der dreves en indbringende fart. Senere gav
skibsfarten med seilskibe mindre udbytte, og alt skibsbyggeri
ophørte, eftersom seil- og træskibe veg pladsen for jern- og
dampskibe.
Imidlertid gav dampskibsfartens udvikling anledning til, at
handelen atter tog et opsving, og udenlandstraflken paa
Kristian-sand har ogsaa tiltaget. Aarsagen hertil er atter væsentlig byens
beliggenhed.
Som medvirkende aarsager nævnes forbedringer af byens
havn, idet der er opført brugbare udstikkerbrygger, forbundne
ved tverkaier, saa færdselen kan foregaa frit mellem byen og
havnepladsen, og dampskibene kan nu lægge lige til brygger og
kaier og bekvemt faa losset sine varer.
Fra Setesdalsbanens hovedstation fører sidespor ned til
bryggerne, saa jernbanevognene kan komme lige til skibssiden.
Dampskibene, som gik paa udlandet, maatte tidligere ankre
op paa havnen, og varerne blev fra skibene losset i pramme, og
varer til udlandet maatte ogsaa føres ud til skibene. Passagerne
blev ført til og fra borde i færgebaade.
Der var rigtignok 2 udstikkerbrygger, men de var smale med
liden bæreevne og gjorde alene nytte for lokaltrafiken.
Kristiansand har havt flere betydelige ildebrande; den store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
