Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANSAND HY.
45
kr. 604 557.90, heri indbefattet sparebankens nye gaard, der er
brandtakseret for 200000 kr., men kun opført med 100 000 kr.
Søndenfjeldske privatbank. Forvaltningskapitalen androg ved
udgangen af 1895 til kr. 3 961 722.10, hvoraf et delkrederefond paa
kr. 52 5 99.06 og et reservefond paa kr. 117 000.00.
Kristiansand arbeiderforenings spareskillingsbank. Denne bank
havde ved udgangen af 1895 under forvaltning kr. 138 889.72,
hvoraf banken selv eiede kr. 15 911.56.
Kristiansand overformynderi havde ved udgangen af 1895
indestaaende kr. 232 901.23, fordelt paa 71 myndlinger.
Af den indestaaende kapital var:
a) udlaant mod pant i fast eiendom.....kr. 153 732.20
b) indsat i sparebank..........» 11 300.00
c) anbragt i værdipapirer........» 38 554.83
Handel. Ved anlægget af Kristiansand var det hensigten at
skabe en handelsby, maaske en stor og mægtig handels- og
sjøstad som Hamburg. Handel og sjøfart er ogsaa byens
hovednæringsvei, men da byen kun har et yderst magert opland, kunde
den ikke blive nogen mægtig by.
Saavel under afsnittet om handel og skibsfart (bind I,
pag. 363 flg.") som i afsnittet om byens fortid er der oplysninger
om byens handel og skibsfart.
Under sjokrige mellem andre nationer har Kristiansand
tidligere havt sin bedste tid, og dernæst gjør beliggenheden, at byen
bliver et gjennemgangsted og oplagssted for varer, saa tanken
om anlæg af en frihavn gjentagne gange har været oppe.
Indtil deu nordamerikanske frihedskrig var stedets næringsdrift
og handel ringe, der var faa formuende handelsmænd og i det
hele ringe velstand. Under hin krig, fra 1778—1782, tiltog handelen,
trælastudførselen forøgedes, og formuerne øgedes ved fragtfarten,
der anskaffedes efterhaanden flere fartoier, og samtidig tog
skibsbyggeriet opsving.
I 1776 havde byen 35 skibe paa 12518/* kominercelæster,
i 1780 44 skibe paa 1822’A og i 1783 43 skibe paa 2 5831/*
kominercelæster.
Handelen blev igjen mindre efter denne krig; men en ny
fordelagtig tid kom der atter ved sjøkrigene under den franske
revolution fra 1793. Trælasten steg i pris, og fragterne blev
høiere, og i flere aar bragte franske og hollandske kapere engelske
priseskibe ind til Kristiansand. Disse skibe med ladninger solgtes
her og gav anledning til en betydelig kommissionshandel.
I denne krig, fra 1799—1800, ogedes velstanden og end mere
under de fordelagtige handelskonjunkturer i 1803—1807.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
