Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RANDØSI’N’D HKRREI).
97
Ankerpladse og havne i herredet er:
Kvarneskilen er en havn for fartoier af indtil 4 meter
dybtgaaende, med lerbund og 10 meter vand. Kilen er ren, men man
kan knu komme ud med nordlige og vestlige vinde, hvorfor havnen
kun lidet benj’ttes.
Den bedste ankerplads i Randesund er paa sundets nordside
ved Bredvik med 10—11 m. vand og mudderbund. Den kan
kun benyttes af fartøier, der ikke stikker dybere end 4Vä m.;
der kan ogsaa ankres i Stan genesbng ten paa 20 m. vand og med
lerbund; almindelig ankrer storre fartoier paa Stangenesfjord paa
ca. 40 m. vand.
Mellem Torso og Bratholmen er ankerplads med 13 m. vand
og god holdebund.
Paa nordsiden af sundet mellem begge Randøerne er
ankerplads paa 18—20 m. vand og god holdebuud.
I Stoksund paa østsiden af Vestre Randø mellem denne ø og
Stokholmen er en trj7g, men liden havn med 7—9 m. vand og
lerbund.
Ligesaa i Vraanesbugten paa fastlandet i nord for Vestre Randø,
11 m. vand og sten- og sandbund.
Indseilingerne til Randøsunds havne er temmelig urene og i
selve sundet er stærk og uregelmæssig strømsætning.
Havne paa østsiden af Kristiansands- og Tovdalsfjord, hvilke
fjorde er temmelig rene, er:
Indenfor Hero mellem Teistholmen og fastlandet, ankrer man
paa 13 m. vand og blød bund, ved Herøflø noget østligere er
dybden 17 m. med ler og mudderbund.
Mellem Sjurso og Præstø er en god, men liden havn for 2
m. dybtgaaende smaafartøier. Sundet mellem Sjursø og Præstø
er saa grundt, at der ikke er farbart med en almindelig baad.
I Lyngøsund er havn med 18—20 m. vand og lerbund.
Sundet kan passeres af smaafartøier.
I Korsvig kan fartøier løbe ind og ankre paa 18—20 m.
vand, sand og lerbund. Denne ankerplads benyttes dog sjelden.
Farvandet paa østsiden af Kristiansandsfjordens ytre del
omkring Grønningskjærene er meget urent, og disse skjær har ofte
voldt forlis.
Til veiledning ved seilladsen er fyre paa Grønningen og paa
Oksø (i Oddernes herred).
I herredet ligger Grønningen fyr, oprettet 1878, det lyser hele
aaret fra s. 50 ø., fri vestenom Svertingboen, gjennem s. og v.
indtil n. 40 v., fri vestenom Ytre Kirkebøen og fri vestenom
Dvergsøboen. Fra holmen stikker et rev ud mod s. s. v.
Der er taagesignal, en klokke.
Forskjellen mellem ebbe og flod er ringe.
7 — Lister og Mandal* amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
