Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VKNXESLA HERHED. 137
1890. 1900.
Faar........ 254 94
Gjeter....... 11 4
Svin........ 8 54
Høns........411 945
^Ender.......— 13
Bikuber....... 28 67
Da der er høie melkepriser i herredet, kjobes dyr, der melker
godt; dog opdrættes ikke saa lidet; racen er blandet, særlig holdes
dog lyngdals- og telemarkskvæg. Rene racedyr er sjeldne.
Der sælges lidet husdyr, kun en del hornkvæg. Der kjobes
heste for bj’gdeus forsyning. Svinehold er tiltaget noget.
Der sælges lidet kjød og flesk.
Melkeproduktionen er tiltaget, og salg af melk, især til by
eller fabrik, er af megen betydning.
Noget smør sælges.
Vennesla meieri begyndte i 1897. I 1900 blev indveiet
50 352 kg. melk, hvoraf blev produceret 1 556 kg. smør. Der
benyttedes skummemaskine, og damp anvendtes som drivkraft.
Meieriet sluttede driften 31te juli 1900.
Skogen er væksterlig og bestaar af furu og gran blandet
med ek, birk og asp.
Ellers vokser i herredet lon, ask, or, lind, rogn, barlind,
ener, heg, vier, hassel. I senere aar er plantet endel lærketræer
og bøk.
Dalforet i Vennesla gjennemstrømmes indtil amtsgrændsen
af Toridalselven. Det er en del af det store skogopland, der
leverer last til tlødning i dette vasdrag. De øvrige dele af dette
opland tilhorer Nedenes amt.
Vennesla synes at være bestemt for skogbrug; jordsmonnet
egner sig vel, og den lune beliggenhed tjener til yderligere at
befordre skogens trivsel.
Aaserne til begge sider af dalen naar ikke nogen synderlig
høide, men lober regelmæssig og danner saaledes et nogenlunde
skarpt udpræget dalføre. 1 den nedre del af samme er
furuskogen stærkt medtaget og fjeldsiderne i regelen kun beklædte
med løvskog. Ovenfor det store Vigeland brug er først langs
dalsiderne furuskoge af nogen betydning. Vækstforholdene er ulige
gunstigere langs vestsiden af dalen. Paa denne side elven
strækker sig ogsaa langs samme en betydelig mostrækning, maaske
den største i sit slags langs hele vasdraget; den er bevokset med
god skog.
Venneslafjordens omgivelser er vel fremdeles skogklædte,
men her er dog ingen skog af synderlig betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
