Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 I.ISTER OG MANDALS AMT.
Faar...........242
Gjeter......................7
Svin......................72
Ho ns...........583
Bikuber..........36
Kvæget har hidtil været blandet med lyngdals-,
setesdals-og teleinarkskvæg, men man har i senere aar søgt at faa ublandet
telemarksk væg.
Der sælges lidet kvæg. Heste kjøbes til bygdens forsyning.
Faareholdet og salg af faar er aftaget, men svineholdet er
tiltaget. I)er sælges lidet kjød og flesk. Melkeprodnktionen er
tiltaget, men salg af melk er af liden betydning. Der sælges
meget smør og noget ost.
I Hægeland er der ikke noget meieri eller ysteri.
Skogen er væsentlig furu- og birkeskog, der er en del
gran og asp og lidt ek.
Skogen er vækstcrlig, og furuen trives bedst.
Hægeland er i det hele vel forsynet med skog: her er ikke
alene tilstrækkelig skog til herredets egen forsyning, men der
afsættes aarlig ikke ganske ubetydelige kvanta skogprodukter.
Paa strækningen vest for Toridalselven, sydlig for
Gaasetiaa-vatn og sydover til Langelandsheien er der aasrygge, der idelig
veksler med større og mindre tverdale. De ned imod vasdragene
og dalførerne heldende aaslier er vel bevokset med furuskog,
der har været gjenstand for stærke hugster.
Langelandsheien er at regne for afskoget; kun de ned imod
Langelandselven heldende aaslier har endnu lidt skog. Aaserne
söndenfor Langelandselven er kun sparsomt forsynet med skog;
dens forekomst indskrænker sig væsentlig til de nærmest ovenfor
vasdraget liggende skraaninger.
Den vestlige del . af Hægeland er stærkere bebygget, men
daarligere forsynet med skog; saaledes findes i egnen vestenfor
Kiledalen samt Kilefjorden kun lidet furuskog af betydning, den
er tillige stærkt blandet med birk, der truer med at fortrænge
furuen. Lierne paa sydkanten af Hægelandsvatn og
Sandtveid-vatn har væksterlige furuskoge, af hvilke dog store partier er
haardt medtagne. Af aaslierne i vest for Langelandsvatn er
temmelig betydelige dele opdyrkede, ihvorvel ogsaa her skogen
optager størsteparten af arealet; den er overgaaet med stærke
hugster.
Lierne afløses ogsaa her af golde heiestrækninger blottede
for vegetation, medens de mellem hoiderne løbende tverdale har
løvskog tilstrækkelig til brugenes forsyning med brændsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
