Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOGNE HEKRED.
177
Skogen vokser paa enkelte steder meget godt, særlig ek, furu
og birk. Gran forekommer kun i ringe mængde.
Øerne er nøgne. Fjeldene og de uopdyrkede dele er
bevoksede med taalelig væksterlig skog, sparsomt nærmest kysten.
Greipstad sogn bestaar hovedsagelig af det til begge sider
af Sogndalselven i nordlig retning lobende dalføre, Sogndalen,
medens hovedsognet væsentlig er de af havet begrændsede
landsdele, egnen omkring Søgne kirke, Sognebygden kaldet, samt de fra
Søgnebroen henad Lunde kirke liggende flade mostrækninger, der
til begge sider er omgivet af låve aaser.
Selve Sognedalen omgives af låve aaser. De mellem
Søgneelven og Tronstadvatn paa østsiden af dalen liggende aasrygge
er for størsteparten bevoksede med furuskog. Store dele af disse
ikke ubetydelige vidder har før været gjenstand for salg til
ud-hugst ned til de laveste dimensioner, og hvor da beliggenheden
har været ubeskyttet mod vind og storm, har den nøgne
klippegrund eller lyngbevoksede vidder taget skogens plads; dette
gjælder da hovedsagelig de söndenfor Greipstad kirke liggende dele
af dalsiden, medens høiere oppe i landet endnu findes nogen skog,
skjønt der ogsaa her er afskogede aabninger.
De skyggefuldere med rigere jord forsynede smaadale
optages af ekeskog; furuen er fornemmelig henvist til de mellem
dalene liggende høiere dele.
Aaserne hinsides vasdraget har i regelen kun spredtstaaende,
lidet væksterlig furuskog, ligesom hele aaslier er blotlagte ved
stærk hugst.
Den velskjøttede skog er af ringe udstrækning sammenholdt
med det store, med uvæksterlig kratskog forsynede skogareal.
Selve Søgnebygden er noksaa godt forsynet med skog. Ved
Søgneelvens udløb lige ude ved havkanten vokser endog furuskog;
dette er dog en undtagelse fra den almindelige regel, thi den
øvrige kyststrækning herfra vestover er kun besat med
spredtstaaende løvskog. Længer ind i landet eller ovenfor Bergsvatn
eller Donevatn tiltager atter naaleskogen i udbredelse; den er
dog heller ikke her synderlig væksterlig.
I nordlig retning fra Søgne kirke eller i egnen mellem denne,
Rosselandsvatn og Søgneelven er god skog. Landet optages væsentlig
af låve fjelde eller aasrygge, mellem hvilke større og mindre
tver-dale bugter sig i alle retninger, og i disse sidste er det den meste
skog ligger; det er her væsentlig ek og furu i blanding.
Ytre Sogndal eller strøget fra Søgnebroen henimod Lunde kirke
har lidet skog. De i dalbunden liggende flade mostrækninger er
for en stor del opdyrkede. Høiderne saavel i retning ud imod
havet som paa nordkanten af dalen er kun delvis skogdækket, og der
er neppe tilstrækkelig skog til egnens egen forsyning med trævirke.
12 —. Lister og Mandals amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
