Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 202
I.ISTER OG MANDALS AMT.
af egnen er enten kun besat med enkeltstaaende træer eller er
fuldkommen afskoget. Inden nysnævnte nordenfor kirken liggende
aaslier er skogen væksterlig; paa enkelte steder, saasom langs
det fra den nordligste kil af Djubovatn opgaaende dalføre, har
skogen ualmindelig væksterligked.
Hartmarkfjordens omgivelser i vest er for det meste
af-skogede; kun ved bunden af fjorden samt langs nogle lunt
liggende forsænkninger langt inde i fastlandet er lidt furu.
Vestenfor Djubovatn ligger Halsaa hovedsogn. Skogene bestaar
her næsten udelukkende af løvtræer, der i større eller mindre
lunde ligger langs foden af de fra dalbunden, vasdragene eller
fjordene opstigende aaser eller knauser; de er i regelen ikke
tilstrækkelige til vedkommende gaardes egen forsyning med brændsel.
De vigtigste af disse skogrester er i lierne til begge sider af det
fra Djubovatn i retning mod Mandalselvens vasdrag lobende dalføre
samt langs vestsiden af Skogsfjorden, hvor skogen er af størst
udstrækning. Inde i landet vestenfor Mandal eller nævnte fjord
ligger et par indsjøer, der omgives af ret frodig lov vegetation.
Særlig til gaarden Rødland ligger ekeskog, der maa henregnes til
en af de værdifuldere skogkomplekser af denne art.
Straks vestenfor Mandal ligger en plantet furulund. Stedet
er ubeskyttet og udsat for voldsomme havvinde. Jordsmonnet er
skarp sandjord. Trods disse uheldige omstændigheder er
plantningen vellykket, idet træerne staar tæt, er frodige og har indo
i plantningen opnaaet en anselig høide og førlighed. De ældre
træer har ved en temmelig rig froafkastning spredt en mængde
ungplanter omkring sig, hvorved skogen er udvidet. Mærkelig nok
er denne udbredelse skeet i retning ud imod det aabne hav. De hist
og her forekommende mellem furuen indsprængte lærketræer viser
sig særlig skikkede til at modstaa havvindene. Ogsaa disse har
ved frøafkastning spredt ikke saa ringe eftervækst omkring sig.
Paa den anden side af Mandalselven, söndenfor Kristiansands
veien, er nogle mindre plantningsanlæg; træarten er her udelukkende
lærketræ, der ved frøafkastning har udbredt sig stærkt og i temme
lig betydelig afstand fra modertræerne. Lærketræet synes her at
trives godt og viser sig i det hele taget som en for egnen sær
deles velskikket træart. Størsteparten af det afskogede land
nærmest omkring Mandal vilde ved plantningsanlæg atter kunne
beklædes med skog til nytte og til forskjønnelse af landet.
Om de fornemste «Eghe SkotVue i Halsaa og Hartmark herred
skriver Palle Rosenkrantz og Stene Villumsen i 1631:
Wester Skogsfiord, middelmaadig tømmer til krumholdt og ung
ekeskog til fremvækst (flødes til Wester Kisøer).
Huf/envigen, en liden skog, dog findes store eketræer derudi.
Lunde, Stavanger-Capittelgods, en liden ekeskog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
