Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MANDAL LADESTED.
2.’i5
Brændevinssamlaget er nedvoteret. Dets overskud udgjorde
i 1891 kr. 13 206.66, i 1892 kr. 10069.24, i 1893 kr.
11 667.98, i 1894 kr. 15655.01, i 1895 kr. 12847.64 og blev
anvendt som bidrag (i forening med sparebanken) til fremme af
forskjellige almennyttige øiemed i og udenfor ladestedet, saaledes
til 2 brandsprøiter (en liden dampsprøite til Malmö og en
haand-sproite til Kleven), gymnastiklokale og sløidlokale for
folkeskolen; derhos blev for kommunens regning indkjøbt Furulunden
(40 000 kr.), 2 bygninger ved «Kommunebryggen til nedrivning
for udvidelse af denne brygge (henved 30 000 kr.), og den eneste
private ølrettighed blev indlost for 6 000 kr.
Mandal sparebank havde i 1900 en forvaltningskapital
af 2 548 072 kr., hvoraf var formue 219 622 kr.
Handel. Mandals handel er delvis omtalt ovenfor under
beretningen om stedets fortid. Mandal var et sted, hvor
danskerne kunde hente trælast, og Mandalens evne til trælastudforsel
var den gang meget betydelig. Desuden kunde Mandal forsyne
Danmark, særlig Kjøbenhavn, med laks, og laksefiskerierne var
den gang meget rigere end nu.
Ekeskogene var ved tiden omkring Mandals opkomst af
betydning. Allerede den gang var der frygt for, at de skulde
udhugges. Derfor foretoges allerede i 1632 en besigtigelse af
Agde-sidens ekeskoge. f Mandals nærmeste omegn fæstede man sig
navnlig ved skogene paa Vestre Skogsfjord, Hogganvig og Lunde, i
Halsaa sogn. For at sikre staten tilstrækkelig tilgang paa
skibstømmer til krigsflaaden paalagdes der eierne indskrænkninger ved
disse skoges ndnytning. I det 17de aarhundrede spiller
eke-tommeret ved udforselen fra Mandal toldsted en vis rolle, men
dette træder forholdsvis stærkt tilbage allerede i det 18de
aarhundrede.
Da kysten var afskoget, maatte trælasten hentes fra
bygderne ved elven, og da dennes nedre lob blev lettere tilgjængeligt
for skibe, byggedes vaaningshuse ved trælasttomterne omkring
elvens udløb. «De danske boder i Mandalen» kom saaledes til at
tage al trivsel baade fra Spidsbo og fra det tidligere ladested
Hartmark en halv mil østenfor.
Mandal havde omkring midten af det 17de aarhundrede ikke
faa betingelser for en sund vækst.
Mandalselven gaar gjennem en række af landskaber, der da
var rige paa let tilgjængelig skog. Flødningen var forholdsvis
let, afstanden fra de udenlandske afsætningssteder, Danmark,
Holland, Nordfrankrig og England, var forholdsvis kort, og
adkomsten for skibe, som kunde besørge udførselen, var ualmindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
