Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MANDAL LADESTED.
2.’i5
Der betaltes for hummer af over 8 tommers længde 2
skilling for stykket. Hollænderne kom med sine <hummerbysser ,
der var indrettede paa at fore hummeren levende til Holland.
Kun undtagelsesvis udfortes hummer af Mandals beboere selv.
Ogsaa andre varers udførsel foregik mest ved fremmede skibe.
De danske kom med korn og tog trælast tilbage, hollænderne
hentede mest selv bjælker og graasten til digehygning.
Stedets egne skibe gik fornemmelig med trælast til England
og Nordfrankrig, tildels ogsaa til Holland. Udforselen af roget
laks gik overveiende til Danmark, delvis til Holland, med
Mandals skibe.
Silden kom næsten hvert aar visse tider til havnen og paa
fjorden ved Mandal; men hverken borger eller bonde lagde
vind derpaa.
Oplandsbygderne var ude af stand til at forsyne byen med
kornvarer og kunde ikke engang bestride sit eget forbrug. Det
var Mandals borgere forbudt at sælge korn til bonderne, og disse
pleiede ved de danske skibes ankomst at gjøre indkjob, naar de
havde rede penge; naar dette ikke var tilfældet, fik de det
fornødne af kjøbmændenes forsyninger, mod at disse fik ret til
trælast i bøndernes skoge.
Kornindførselen var for de 8 aar fra 17(54—1771:
1764 ..............11 8571/» tønde.
1765 ..............8 5327»
1766 ..............8 063SA »
1767 ..............5 658
1768 ..............7 869 Vi »
1769 ..............6 638’/ä »
1770 ..............5 799 Vi »
1771 ..............5 679JA »
Andre indførselsvarer var brændevin og tobak.
Hvorledes det gik tilbage med forretningerne i Mandal i aarene
1807—1814 er omtalt tidligere under beretningen om stedets
fortid.
Af vigtighed for Mandal var i det 18de aarhundrede
reparation og forsyning af skadelidte fremmede skibe. Allerede Tørris
Christensen anlagde værft og pakhuse i Kleven, og senere udvidedes
virksomheden saaledes, at der omkring 1780 var 3 større anlæg
i Kleven.
Rebslagervirksomheden stod i nær sammenhæng med
havaribedriften. I 1767 blev paa elvens vestside anlagt en reberbane.
Virksomheden tog større omfang.
Skibsbyggeri dreves, men de lier byggede skibe var hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
