Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLME HERRED.
2 245
Størsteparten af omhandlede landstrækning er endnu
bevokset med skog; men den er paa de fleste steder uvæksterlig
eller glissen.
Ganske afskoget er kun stroget nordvestlig for
Skagestad-vatn, paa grændsen imod Halsaa og Hartmark samt de herfra
langs Mandalselven gaaende aashoider.
I egnen omkring Systadvatn samt langs lierne til begge sider
af det derfra udgaaende dalfore vokser de bedste skoge, som
denne del af herredet har; dog er størsteparten af det ældre
skogforraad hugget.
Landstrækningen fra ligeoverfor Holme kirke langs vasdraget
nordover er en mellem elven og Nomevatn liggende aasryg,
hvoraf den til Mandalselven heldende side er temmelig rigt
skog-bevokset.
Furuen folger opefter lierne indtil øverst oppe paa aasryggen.
Afheldningen paa den anden side har kun lovskog.
Vestenfor Mandalselven er egnen yderst sparsomt bevokset
med skog; der er kun et ganske smalt løvskogbelte følgende
elveløbet. De oppe paa aaserne liggende heiegaarde mangler rent
skog. Overalt forekommer afskogede, nøgne fjelde, der hæver
sig op over lyngbevoksede vidder.
Til brændsel benyttes torv; bygningsmaterialer indfores og
transporteres ad lange veie.
Disse langs herredets vestgrændse liggende gaarde gaar i
daglig tale under navn af «Vestheien».
Ovenfor eller nordenfor Holme kirke er dalbunden parallelt
med vasdraget samt de herfra mere og mindre langsomt
skraanende lier i en længde af 1V+ mil vel forsynet med skog, der
strækker sig op i Øislebo.
De sydligst liggende dele af nævnte listrækning har ikke
skog af betydning. Forst op ved Svinstadskogen er der rester
af skog, som viser, hvilken skogrigdom her tidligere har været.
Om de fornemste «Eghe Skoffue» i Holme herred skriver
Palle Rosenkrantz og Stene Villumsen i 1631.
Holme sogn: Holme (laugmandens residenz), ekeskog med
store planker.
Fuskeland, god ekeskog med adskillige træer til skibsbygnings
fornødenhed.
Fundéby, nogle store furutræer.
Orebæk, adskillig eketømmer.
Ovre Beinsdal, ekeskog til middelmaadig skibsbygning.
Watne, en temmelig ekeskog til middelmaadig skibsbygning.
Der leveres sagtømmer og anden større rundlast og
smaa-tømmer (props o. lign.).
Bygningstømmer maa herredet ikke kjobe. Middelprisen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
