Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOI.MK HERRED.
253
Forholdsvis bedst havde lerkarrene modstaaet ødelæggelsen, men
ogsaa disse var saa skjore, at kun faa af dem kunde optages i
hel tilstand. Havde usagkyndige folk havt adgang til at udgrave
disse hauge, kan man med absolut sikkerhed sige, at de
videnskabelige resultater af udgravningen vilde have været lig nul,
medens man derimod nu med bestemthed kan konstatere
gravgodsets alder; gravene maa nemlig henføres til det 6te aarhundrede
efter Kristus. For et usagkyndigt øie vilde det hele gravgods
taget sig ud som jernrust og bronceoxyd, og man vilde sikkert
ikke gjort sig den umage at bevare dette tilsyneladende værdiløse
skrab, som derimod nu har givet god oplysning om gravskikke
og forhold forresten paa denne tid.
Fra ældre jernalder haves desuden blandt andet fund fra
Skagestad, Fuskeland, Valandsmoen, guldfund fra Monen og Møl samt
et rigt fund fra Holmegaard.
Fra yngre jernalder kan nævnes fund fra Greipsland, Ovre
Koding og Røiseland.
Gravhauge er der paa mange steder: paa Holmegaard flere
gravhauge, paa Fuskeland adskillige gravhauge, paa Fodnébø og paa
Valand en mængde gravhauge, paa Langeland, paa Holmesland, paa
Bjelland, paa Kolstad, paa Nedre Møls grund og paa en lyngmo
under gaarden Nedre Stoveland er 15 gravhauge.
Under Fodnebø præstegaard er et jordstykke, som kaldes Klostret.
Paa Dannefjeld ved Nordre Aasvatn træffes navnet Banefaldet, hvor
sagnet fortæller om et stort nederlag, som fra kysten kommende
mænd skal have lidt her. Navnet peger hen paa, at det maa
have været dansker, men i nærheden er en sump, kaldet
Svenske-kjæret, hvor de faldne skal være begravne.
Hohn omtaler («Topografisk Journal», hefte II, side 62) et
gammelt sagn og en vise om to brodre, Bukkebjørn og Elvesten,
som eiede Holmegaard og Fuskeland, og som i drukkenskab dræbte
hverandre, hvorefter begge gaarde faldt til kongen.
Til sagnet slutter sig følgende begyndelsesvers af en lokal
vise om dette sagn (meddelt af bankdirektør Holmesland):
Elvestein aa Bukkebein
dei va broaim baae;
dei aatte Holum aa Fuskeland:
saa illa dei de forsaae.
Endnu i 70-aarene i forrige aarhundrede var der enkelte, som
skulde kunne flere vers af denne vise.
De to personnavne tilhører ikke oprindelig dette sagn, men
er overført fra en gammel norsk kjæmpevise om Rosmer havmand,
som fuldstændig nu kun gjenfindes i Danmark og paa Færøerne;
den danske formning stammer fra Norge, skjønt der nu tildags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
