Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OISLKBO HKRRE».
Mandalselven er fra gammel tid kjendt for sin laks, saaledes
som før omtalt (hind I, pag. 817).
Laksefisket i Mandalselven er for tiden bortleiet til
sportsfiske, der drives af englændere.
Mandalselven er rig paa laks, blege, sjøørret, aal og orret.
I Bjornestølvatn er fjeldørret, i Sawif/elren og i Gjellesvatn er
orret, i Komevatn er royr.
I dalen er jordsmonnet mest sandblandet; oppe paa
heiegaardene er det dels sandblandet og dels myr; jord med
ler-bund er sjelden.
Arealet er saaledes udnyttet:
Ager..........1 km.2
Eng..........5 »
Ager og eng.................6.0 km.2
Skog.................60.0 »
Udmark, snaufjeld, indsjoer, myr.......87.s
15.’!.S km.2
Udsæd og avl pr. maal samt foldighed:
Udsæd pr. maal Avl pr. maal. Foldiglied.
Hvede........20 liter 1.6 hl. 8
Rug..................30 2.1 7
Byg................45 3.15 7
Blandkorn............70 4.2 6
Havre................65 4.55 7
Poteter..............220 17.6 8
Udsæd af græsfro pr. maal var i 1900 3 kg. og avl pr.
maal 300 kg. hø.
I de senere aar er noget nyland opryddet. Dyrkning og avl
af engfro er tiltaget.
Brugen af forbedrede maskiner og redskaber er tiltaget.
Antallet af slaa- og lneiemaskiner var i 1895 10 i Øislebø og
Lau-dal tilsammen, i 1900 var der i Øislebø 40 og desuden 7
saa-maskiner.
Omskifte mellem ager og eng er blevet almindeligere.
I Øislebo har den dyrkbare, men udyrkede jord ikke stor
udstrækning.
Hjemmehavnene, buskogene, er nogenlunde tilstrækkelige.
Her er ikke fjeldbeiter eller fjeldslaatter, men hist og her
udover paa heierne findes saakaldte skogslaatter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
