Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
I.ISTEH OG .MANDALS AMT.
indveiedes 118 800 kg. melk, hvoraf er produceret 4 950 kg. smør.
Skummemaskine benyttes, og som drivkraft anvendes damp.
Skog. I dalen og dallierne er skogen væksterlig, men paa
heierne mindre god.
Det er særlig furuskog og noget gran- og birkeskog. Her
er ogsaa noget ekeskog.
I Laudal er skogene for det meste stærkt luigne; nogle gaarde
har mere skog, end der tiltrænges til egen forsyning; hele
Vest-heien eller den vestlige halvdel af sognet savner skog til
byggemateriale, og heller ikke til brændsel er der her altid nok, saa
torv jevnlig benyttes.
Den fra Øislebo langs Mandalsvasdragets ostside liggende
skogstrækning er herredets bedste skog, men ved stærk hugst er
den udtyndet.
De til dalbunden nærmest grændsende lier hinsides vasdraget
er dækkede med skog af furu, og der er nogle væksterlige
birkeholt, hvoraf tilvirkes en mængde tøndestav. Furuskog findes paa
denne side af vasdraget i den nedre del af det fra Laudal kirke
i vestlig retning svingende dalføre, men den er stærkt hugget.
Mandalsdalen fortsættes fra Laudal kirke nordlig og deles
ved en midt i dalen liggende fjeldryg i to dalstrøg, i det ene
ligger vasdraget og i det andet veien, der fører til Bjelland. Den
ned mod dalen liggende aas er paa den fra vasdraget vendende
side bevokset med nogen furuskog, der fortsætter efter den oven
for liggende heistrækning, ved hvilken Laudal og Bjelland er skilte.
En del af landet nordenfor den nævnte liøideryg tilhorer Laudal.
Om de fornemste «Eghe Skoft’ue» i Laudal skriver Palle
Rosenkrantz og Stene Villumsen i 1631 :
Laudals sogn: Øvre Løvdal, temmelig ekeskog til
middelmaadig skibsbygning.
iSvinagel, adskillig grovt og middelmaadig! eketommer; saa og
ung skog til fremvækst, er 4 mil til ladestedet Wester Risøer.
Næsten al skog eies af bygdens indvaanere.
Der er noget snaumark skikket til skogkultur, og der
foretages lidt saaning og plantning.
Der sælges meget sagtømmer og anden større rundlast og
noget smaatømmer (props o. lign.).
Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var 30 kr.,
de almindelige dimensioner er 4—6 meters længde 26 cm. top.
Der sælges noget brændeved. Middelprisen i 1900 pr.
meterfavn var: kr. 6.50 for birk, 5 kr. for or, 5 kr. for furu.
Af andre skogprodukter sælges furu- og birkestav.
De bedste skoggaarde i herredet er Xeset (granskog),
Mjaa-land, Svinagel og Sangesland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
