Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
I.ISTEH OG .MANDALS AMT.
Bjelland herred.
Bjelland herved (164.84 km.2, i 1891 972 indbyggere, i 1900
907 indbyggere) udgjor Bjelland hovedsogn af Bjelland præstegjeld.
Det er et lensmandsdistrikt og en del af Bjelland thinglag.
Kjellands gamle navn var Bjalland (sandsynligvis Bjårland).
Bjelland hovedkirke ligger under nordlig bredde 58
22’ 45" og under længde vest for Kristiania meridian 3° li’ 30".
Herredets største udstrækning fra nord til syd er 18 km.
og fra øst til vest 6 km.
Bjelland herred omgives af Hornnes. Hægeland, Finsland,
Oislebø, Nordre Undal og Grindum herreder.
Af herredets samlede areal, 164.8 km.8, udgjor nogle
smaaøer i Mandalselven og i Mannflaavatn 0.1 km.2
Bjelland herred ligger paa begge sider af Mandalselven, men
strækker sig derhos mod vest henimod Øvre Øidnavatn. Den
meste bebygning ligger langs Mandalselvens dalføre og i
sidedalene, nogen bebygning er der ved Nedre Øidnavatn; der er ogsaa
heiegaarde.
Landet øst for Mandalselven har sin største høide i den nordlige
del og bliver lavere mod syd. Fjeldene er som regel steilest
mod syd og ost og næsten overalt skogbevoksede.
I herredets nordostlige del, paa grændsen af Hægeland, gaar
fjeldene over i et høitliggende myrlænde, men i regelen har
disse heistrækningernes almindelige karakter, kuperet, lavtliggende
fjeldlandskab med smaadale og dyrkbare af heiegaarde optagne
strækninger.
De høieste heistrækninger er Nauterheia, Skoreheia, det
trigonometriske punkt Orteknapknuten, 446 m. hoi, samt Høgehei paa
grændsen mod Hægeland.
Øi’teknapknuten skal have sit navn af en rod, kaldet
ørte-knap, der hyppig vokser paa dette fjeld.
Samtlige disse fjelde er i den øverste del nøgne eller kun
bevoksede med dvergbirk.
Mandalselvens dalfore eller Mandalen er i Bjelland herred
et temmelig trangt dalføre, der har sin største bredde mellem
Foss og Bjelland. Dalsiderne er for det meste steile; dalbunden har
kun lidet dyrkbar mark, og er ligesom dalsiderne i regelen
skog-bevokset.
Ler findes kun ved gaardene Skjeggestad og Bjelland
præstegaard samt ved Mannflaavatn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
