- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
296

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

311 LISTER OC. MANDALS AMT.

I Mandalselven er laks og - ørret, Laksen gaar til gaarden
Foss. Gode fiskevand er Eptevatn, Myklevatn og Traanevatn nær
Bjelland kirke. I alle tre er der stor ørret og i Traanevatn
tillige aal.

I Mannflaavabi er der laks, ørret, røyr, abbor og aal.

Jordsmonnet- er mest sandblandet muldjord paa
underlag af aur eller gammelt jøkelgrus.

Arealet er saaledes udnyttet:

Ager..........1.2 km.2

Eng....... . . 5.0 »

Ager og eng..............6.2 km.2

Skog.................70.0 »

Udmark, snaufjeld, myr, indsjøer.......88,6 »

164.8 km.2

Udsæd og avl pr. maal samt foldighed i Bjelland:

Udsæd ]Jr maal. Avl pr. maal. Foldighed.

Byg. ... 60 liter. 3.60 W. 6

Blandkorn . 65 t 3.90 » 6

Havre ... 80 » 4.00 » 5

Poteter. . . 360 » 25.20 » 7

Udsæd af græsfro i 1900 i Bjelland kan ikke opgives.

Det er sjelden, at kornet skades af frost. De gaarde,
deier mest udsat for frost, er Bjelland, Trygsland, Boinesdal. Lisletten
og Valebrokken.

Dyrkning og avl af engfro er almindelig. Brugen af
forbedrede maskiner og redskaber er blevet almindeligere; slaa og
mejemaskiners antal var 3 i 1895, 41 i 1900. De væsentligste
forandringer for agerbrugets vedkommende er: anskaffelse af
tidsmæssige ploge og harve, brug af kunstige gjødningsstoft’e og
ind-kjob af sættepoteter, drænering og afgroftning.

Storre udyrkede strækninger særskilt egnede til dyrkning er
der ikke i herredet, dog findes ved næsten hver gaard adskillige
maal uopdyrket jord, som med fordel kunde dyrkes. I de sidste
20—30 aar er brudt op en mængde nyland i herredet, og ikke
lidet kunstgjodning er anvendt.

I den inden Bjelland liggende del af Mandalen er hjemme-

havnene ikke paa langt nær tilstrækkelige. Gjennemgaaende
kan man om sommeren ikke skaffe havn til mere end 2/s af det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free