Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
LISTER OG MANDALS AMT.
Foss, der omgives af væksterlige skoglier, lukkes dalen ved
fremspringende fjelde, og kun gjennem en smal kloft fosser elven
frem. Nogen skog af synderlig betydning er der ikke langs den
sydlige skraaning af nævnte fjeldparti; hinsides samme, hvor
man kommer over i Grindum herred, og dalen atter udvider sig,
er gode furuskoge langs øst- og nordsiden af vasdraget indtil
amtsgrændsen. Ogsaa her er afsat megen last.
Næsten al herredets skog eies af bygdens indvaanere.
Der er kun lidet snaumark skikket til skogkultur; saaning
og plantning og udgrøftning af skogmyr foretages næsten ikke.
Indsamling af kongler for frøklængning foretages ikke.
Der sælges meget sagtommer og anden storre rundlast.
Herredet behøver ikke at kjøbe bygningstømmer. Middel
prisen i 1900 pr. tylvt bygningstommer var fra 40 kr. til 80 kr.
Almindelige dimensioner er blinket paa 8 toms 12 fod fra roden.
Der sælges kun lidet brændeved. Middelprisen i 1900 pr.
meterfavn brændeved var: 10 kr. for birk, (i kr. for furu, 5 kr.
for gran.
Af andre skogprodukter sælges stav og lidt birkebark.
De bedste skoggaarde i herredet er Foss, Skjeggestad, Midbø
og Hessaa.
Myrer skikkede for dyrkning er Gauksmyr, Setce og
Foss-myr ved gaarden Foss, videre myrerne ved Valebrokken, mellem
Roland og Haagland, ved Tversland og Trygsland, vestenfor Bjærland,
ved Apaasæ, Solberg, Naastad og Midbø. De fleste er muldmyrer,
enkelte mosemyrer. Tilsammen er der i herredet flere hundrede
maal myrer, der kunde dyrkes.
I den inden Bjelland liggende del af Mandalen er ikke
torvmyrer, inen øst- og vestheien har ikke saa faa noksaa gode
torvmyrer, der benyttes til husbehov.
I Bjelland var i 1899 5 industrielle anlæg med en
samlet arbeidsstyrke paa 1 .’i mand. Motorernes antal var 4 med
24 hestekræfter.
De industrielle anlæg i herredet er endel cirkelsage, der
drives med vandkraft. Samtlige er kun igang en del af aaret
og sysselsættes med skur af tøndestav til salg og bord og planker
m. m. til husbrug.
Samlet ar- Motorerne«
beidRstyrke. antal.
Motorernes [-hestekræfter.-]
{+heste-
kræfter.+}
4 sagbrug..............................10 :i 19
1 mollebrng............................3 1 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
