Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
LISTER OC. MANDALS AMT.
Mellem Tjaldalsaa og Lognadal er landet af liden
bredde; det begrændses mod syd af Lognavatn, men landet er
høit i forhold til bredden og har mod vest og syd særdeles
steilt fald.
De høieste toppe her er: Dypleheia, Osefjeld og Adbukfjeld.
Vest for Tjaldal og nord for Bliksaaens dalføre
ligger Skriver knuten, trigonometrisk punkt, paa grændsen mod
Bygland; det er et af de mest dominerende fjelde; endvidere Gjeiteheiu
og Skarvefjeld, aasstrækninger, der stryger i retning øst til vest;
Seilen, Logndalsknuten, Svaabæklieia og Knapen, alle mindre
fremtrædende fjeldtoppe langs randen mod Ljoslandsvatn.
Mellem Tjaldal og Hamknldal ligger en rad
fremtrædende fjeldtoppe:
Finkjønknut, Finfiomknut, Rysehomknnt, Jyra og sydligst den
lavere Melksteinheia.
Syd for Bliksaaens dalføre følger endelig heier og
toppe, de betydeligste er:
Sjaaliersknuten med steilt fald mod Storvatn; det
trigonometriske punkt Hellershei, 860 m. høit. Endvidere Langekjønnuten,
Skuggefjeld, Skaarfjeld, Slettefjeld og endlig sydligst Rofjeld, det
sidste isoleret med stærkt fald, fornemlig mod øst.
Ljoslandsdalen (Breilandsdalen) er i den ovre del en højtliggende
fjelddal, som kommer ind i Aaseral fra Bygland herred; den er
i den øvre del temmelig bred med flere vande, hvoraf Langvatn
er det bety’deligste. Mod Ljoslandsvatns nordende sænker
dalbunden sig noget og udvider sig derpaa til dette vand, der næsten
ganske udfylder dalen, saa at den dyrkbare mark kun finder
plads ved vandets nordende og i smaaflekker, hvor elve falder ud
i vandet, og hvor der ligger pladse. Mellem Ljoslands- og
Brei-landsvatn er dalen atter trang med temmelig stærkt fald og
uden dyrket mark, førend ved Breilandsvatns nordende, hvor
der atter er nogle gaarde.
Dette vand optager saa igjen paa det nærmeste dalbunden,
der nedenfor vandet har temmelig steilt fald nedover mod
Roise-land, hvor den bliver jevnere, indtil den ca. 3 km. ovenfor
Aaseral kirke falder stærkt mod den dybere liggende Stordal (Mandal).
Dalen er saaledes i sin helhed trang med stærkt fald og har
i regelen steile dalsider, navnlig paa vestsiden.
Fjeld stræk n inge n mellem Breilands- og
Mandalen i øst, og den nedre del af Skjerkeelvens
dalføre samt dets nordre fortsættelse i vest og syd stiger
steilt op fra dalførerne; det er et heilandskab med skar, vande
og aaser, de høieste partier er i den midtre del.
I den søndre del er denne fjeldstrækning ca. 5 km. bred,
men smalner paa hele længden, ca. 16 km., jevnt af mod nord,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
