Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AA SK It A I’ HKHKKD.
Storfæet er blandet dels med telemarkskvæg og lidt med
lyngdalskvæg.
Den gamle smaa sauerace er opblandet med cheviot
(hoifjelds-og lavlandsracen).
Der sælges mange husdyr. Der kjøbes heste til bygdens
forsj’ning og handles meget med heste især fra Vestlandet.
Faareholdet er aftaget noget, men svineholdet er tiltaget.
Der sælges lidet kjød og flesk.
Melkeproduktionen er tiltaget, men salg af melk er af liden
betydning.
Noget smor og ost sælges.
Man lægger sig nu efter bedre stamkreaturer.
I Aaseral er tre ysterier: Eikerapen gjetostysteri begyndte i 1899.
I 1900 indveiedes 7 000 kg. melk, hvoraf er produceret 600 kg.
ost. Skummemaskine med haandkraft bennyttes. Kraakestøl ysteri
begyndte i 1900. 1 1900 indveiedes 8 000 kg. melk, hvoraf
produceredes 650 kg. ost. Skummemaskine med haandkraft benyttes.
Beiarsdal ysteri begyndte i 1900. I 1900 indveiedes 6 500 kg.
melk, hvoraf produceredes 540 kg. ost. Skummemaskine med
haandkraft benyttes.
Skog. I herredet vokser mest furu og birk, desuden asp,
or, lind, alm, lon, hassel, selje, rogn, heg, gran, krossved, brakal,
vier, ener, ek, barlind.
Eken naar i Aaseral med enkelte træer op til Ekill, henimod
Logna, eller op til 350 meter.
Lognavatns omgivelser har mest løvskog af birk, derhos furu.
Grændsen for furuen kan maaske sættes til 200 meter over
Lognavatn, altsaa til ca. 800 meter, og birkegrændsen 100 meter høiere.
Den mest væksterlige skog er furuskogen ; dernæst granskogen,
birkeskogen og aspeskogen.
Ekeskogen synes ikke at være synderlig væksterlig.
Aaseral herred er i dalene og de lavere dele af fjeldlierne
bevokset med skog, medens fjeldnuterne i regelen er skogbare
eller kun bevoksede med dvergbirk. Skogene er i de lavere strog
mest furu og tildels gran, samt i de høiere dele birk.
Naaleskog, tildels tømmerskog, vokser langs de store
dalforer Lognavasdalen og dens fortsættelse Mandalen (Stordalen),
Breilandsdalen, paa begge sider af Ørevatn samt paa de lavere
aaser paa østsiden af Mandalen og paa fjeldtungen mellem Storaa
og Verdalsaa.
I Hamkuldalen er skog til husbrug; fra Reiarsdalen og
Tjaldalen kan sælges lidt.
De gaarde, for hvilke trælastsalg er af nogen betydning, er
gaardene ved Lognavatn og i Lognadalen, især Nordgaarden, Smed-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
