- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
339

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NOUDRK UNDAL HERRED.

339

toppene bedækket med rullestene. Længere mod nord antager
fjeldene bestemtere former. De mindre steile fjelde er i regelen
mos- og 1 yngdækkede; i de dybere forsænkninger er hyppig
løvskog.

Undalen gjennemstrømmes af Undalselven og er skilt fra
nabodalførerne Mandalen i øst og Lyngdalen i vest ved noget over
10 km. brede fjeldstrækninger. Dalen har mest temmelig steile
sider og er trang; kun paa enkelte steder, saasom nedenfor
Vigmostad kirke og omkring Konsmo kirke, udvider den sig
noget.

Der er en sidedal, Tronataddalen, i hvis bund Hesvatn,
Kosdals-vatn og Tronstadvatn ligger; den skilles fra Undalen ved en lav,
temmelig kuperet og i regelen skogbevokset heistrækning.

Vest for Tronstaddalen er en fladere hei, som skiller denne
dal fra Kvaasdalen; her er fjeldknauser, smaavande og myrer,
saagodtsom ikke skog og i den søndre del ogsaa kun lidet græs.
Paa hver dyrkbar plet er der dog gaarde, som er smaa og
tarvelige. Længere mod nord bliver jordbunden bedre og mere
skikket til dyrkning. Beiteme bliver bedre, og der begynder
naaleskog; de lavere strog af fjeldene i Konsmo sogn og i den
nordre del af Vigmostad er i regelen skogbevoksede. Her er
ingen toppe, der udmærker sig ved høide.

Fjeldene paa østsiden af Undalen er mere sammenhængende
end paa vestsiden. Enkelte høider rager op over omgivelserne,
saaledes det trigonometriske punkt Solkringla, 351 m., i herredets
søndre del, videre Fuglen og Skogsnuten, den sidste paa grændsen
mod Øislebø og Laudal.

Nordre Undal bestaar af granit. Der er sandudfyldninger
langs Undalselven. Foran Nedre Øidnavatn ligger moer, tildels
vistnok moræner, dels terrasser.

Mo ved Konsmo kirke ligger 111 m. o. h.

Hele Nordre Undal herred har aflob gjennem Undalselven,
som før er beskrevet (bind I, pag. 136).

Undalselven danner følgende fossefald regnet nordenfra:
Geisle/oss, i Kjerdalen er mange mindre fossefald og strj’k og
Trylands-foss. I flere af Undalselvens tillob er mange større eller mindre
fossefald, saaledes i Spillingsbækken (tidligere benævnt Spilelven),
Liansbcekken o. fl.

Indsjøer. I Nordre Undal herred er 62 indsjoer. Nedre
Øidnavatn, der kun delvis ligger i dette herred, er det betydeligste.
Det er 7 km. langt og indtil 1.3 km. bredt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free