Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
LISTKK Or. MANDALS AMT.
i egnen ikke ualmindelige gravkammere, som er nedskaaret i
jordbunden. Regelen er nemlig forøvrigt, at grave fra denne tid har
været anlagt paa den naturlige jordbund, og at haugen har været
lagt op omkring kammeret eller gravurnerne. I kammeret fandtes
lerurner, broncespænde m. m. Ogsaa paa Strisland aabnede Lorange
en gravhaug fra ældre jernalder. Fra samme tid haves et par
gode fund fra Valand og ikke mindre end 5 tildels meget
interessante fund fra Løland, bl. a. indeholdende et glaskar. Dette
sidste fandtes i samme haug, i hvilken der ogsaa gjordes et
meget rigt fund fra yngre jernalder bestaaende bl. a. af stykker
af et broncekar med emaljerede hanker, 65 perler af glas, karneol
og bergkrystal, rembeslag af sølv, ovale spænder, smykkesager
af sølv, skaalvægt af bronce med 4 lodder af bly m. m. m. De
to andre fund fra yngre jernalder er fra Eigeland og Vivlemo.
Paa Spilling er gamle grav hauge. Alle er undersøgte, og i
flere fandtes oldtidslevninger.
Mange fortællinger om hændelser i fortiden verserer i bygden,
og alle beskjæftiger sig med bygdens anliggender.
Der fortælles, at ved sortedøden skulde hele herredets
befolkning do ud, og dalen, der blev ode, blev kaldt Ouendalen
eller Auendalen, et navn der senere er forandret til Undalen.
Det gamle navn har, som for gjentagne gange omtalt, været
Auönudalr af elven Audna.
Et andet sagn knytter sig til gaardene Hægebostad og
Spilling, som efter sortedoden siges at have været nabogaarde.
Ved bestemmelse af grændseskjellet mellem disse gaarde, som kun
havde en eier hver, følte hægebostadmanden sig brostholden.
Spillingsmanden sagde da, at hægebostadmanden skulde faa til eie
et saa stort jordstykke af lians eiendom, som han kunde slaa til
daure ti en «daures ript»).
Manden, som hed Kjaaling, slog ikke videre nøie, men
hurtig for at naa over megen mark, hvorfor stykket flk navn af
Kjekseteigen af kjekse, det vil sige - hakke af .
Efter arbeidet satte Kjaaling sig ned paa en nærliggende
bakke for at spise daure — af fladbrod i sur melk ( sold»).
Han spiste med saa stor appetit, at han (lode paa bakken straks
bagefter. Bakken, i hvilken han ogsaa blev begraven, fik navn
efter ham og kaldtes Kjaalingsbakken ; mén begge navne,
Kjekseteigen og Kjaalingsbakken, lever endnu. Kjekseteigen har indtil
for faa aar tilbage tilhørt gaarden Hægebostad.
Nær grændsen mod Kvaas anneks i Lyngdal herred ligger
gaarden Skopteland.
Her er ruiner af en gammel befæstning. Saavidt man kan
se, har fæstningen været en firkantet steuredut med et udenværk
foran indgangen. En stenhytte eller noget lignende synes at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
