Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØNDRE UNDAL HERRED.
ost for Uncialen, hvilke langt ut! i havet ser ud som to kegler, skilte
ved et skar, og rager høit op over alle nærliggende høider.
Østlig for Snigfjorden ligger Tjaumsfjeld og paa grændsen
mod Halsaa Aasfjeld, 155 m. Østlig for Trædal naar Skiftesheia
154 m. o. h.
Paa vestsiden af Undalselven mellem denne og Tarvatn ligger
Haavenaten, Fløifjeldet, 168 m., og Heddingsfjeld, 198 ni.
Af øerne i herredet er Underø mellem Sy rd a Isfjord og
Snig-fjord den største. Den skilles fra det faste land ved Navarsund
og hæver sig til en høide opimod 100 m.
Vestenfor Underø ligger Svino med en udmærket havn, der
i seilskibenes tid var overmaade stærkt benyttet.
Gammel granit danner det faste fjeld over den største
del af herredet. I den nordvestlige del paa grændsen mod
Lyngdal bestaar det faste fjeld af Farsunds liornblendegranit.
Langs Undalselven er der udfyldninger af aur og sand og ler
(kfr. bind I, pag. 60).
Vas dr ag. Den største del af herredet har afløb gjennem
[’ndalselven eller Audna, som før er beskrevet (bind I, pag. 136).
En del har aflob gjennem forskjellige smaaelve, kun en ringe
del gjennem Mandalselven.
Undalselven danner under sit lob gjennem herredet tre fosser,
ved Erseid (Gaupefossen), ved Haga (Hagefossen) og ved Mjølhus
(Mjølhusfossen.)
Undalselven kan roes fra Snig ved udløbet til Bøholen, ca.
10 km. ovenfor (kfr. bind I, pag. 138).
Indsjøer. Søndre Undal herreds betydeligste indsjø er
Tarvatn, der ligger indenfor Remesfjord og under Haavenuten, der
styrter sig steilt i vandet.
Det har en længde af 5.5 km. med en bredde, der gaar op
til 1 km. paa det bredeste.
Kun en liden del af vandet tilhører Spangereid herred. Man
angiver, at dybden i dette vand skal være indtil 166 m.; et
almindeligt sagn vil endog vide, at man paa sine steder ikke
skal kunne finde bund. 1 ældre tider benyttedes Tarvatn som
kommunikationsvei mellem Valle og Spangereid, idet man reiste
fra Giskedal sydefter vandet med baad og saa overland
gjennem det lille dalfore til Remesfjord og derfra videre tilsjøs til
Spangereid.
Peder Clausson beretter i sin «Norriges Bescrifuelse» om dette
vand, Torvanger, "huis Dybhed er sommesteds urandsagelig; i
dette Vand sigis i former Tid at være drucknet en Bisp oe 6
Prester»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
