Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
LISTER OC. MANDALS AMT.
Undalen overskjæres ved Valle kirke af det fra Mandal i
vestlig retning gaaende dalføre, hvorigjennem hovedveien mellem
de vestlandske byer gaar.
Fra herredsgrændsen i øst indtil Valle kirke er langs
fjeldsiderne endel frodig lovskog, ligesom ogsaa nogen furuskog.
Hovedmassen af skogen ligger paa lierne langs nordkanten
af dalforet; de söndenfor liggende dele af landet har for det
meste nogne, graa heiestrækninger. Det er fornemmelig
lyng-svidningen, der er skyld i de herværende skoges undergang.
Vestenfor Vigeland findes i egnen omkring Tarvatn frodig
lovskog, mest af or og ek i blanding. Kun de nærmest til vandet
grændsende lier er imidlertid skogklædte; landet ovenfor er af
skoget. Fra disse skoge afsættes aarlig en del ved, bark og
tøndestav.
Der sælges sagtømmer og anden storre rundlast og noget
smaatømmer. Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var
38 kr. Den almindelige dimension er 8 toms og opover, 12 fods
længde.
Der sælges ogsaa noget brændeved. Middelprisen i 1900
pr. meterfavn brændeved var kr. 7.50 for birk, <i kr. for or og
(i kr. for furu.
Desuden sælges tøndestav af birk og furu, nogen ekebark,
lidt birkebark.
Al herredets skog eies af bygdens indvaanere.
Der er noget, snaumark skikket for skogkultur, og der fore
gaar lidt saaning og plantning samt lidt udgrøftning af skogmyr,
ligeledes lidt indsamling af kongler for froklængning.
De bedste skoggaarde i herredet er:
Mjølhus, Foss, Trædal, Skofteland, Vigeland, Ilaga, Blørstad,
Valle og Erseid.
Der er tildels meget gode torvmyrer, og paa heiegaardene
er de almindelig benyttede.
.Særlig paa heiegaardene, baade paa vestheien og østheien, ligger
flere tusen maal uopdyrkede myrer. 1 dalstrøget mindre,
undtagen paa Valle, hvor herredets største udyrkede myr findes.
Det er baade muld- og mosemyrer.
Storre myrer findes paa Nylund, ligesaa paa Li, Doble og
Stiland, de sidste er heiegaarde.
Paa Engeland paa ostheien er myr skikket til dyrkning.
Fiskerierne er af vigtighed i Søndre Undal herred, og
hjemmefisket og det daglige fiske er af betydning. Der forsendes
levende fisk til Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
