- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
382

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

382

LISTER OC. MANDALS AMT.

Kysten øst for Lindesnes er uregelmæssig med talrige
smaa-fjorde og bugter og danner nes og odder; der er mange større
og mindre øer og skjær udenfor.

Fjorde i Spangereid herred er:

Remesfjord gaar ind 3.5 km. og er beskyttet mod havet af
Imsøerne; paa begge sider af disse er et taalelig rent indløb til
fjorden. Den er temmelig dyb og har paa enkelte steder indtil
113 m. vand; indenfor Buanskjærene er dybden mellem 70 og
47 m. med lerbund. Koffardiskibe ankrer i almindelighed
udenfor Svennevig paa 30—34 m. vand; men mindre skibe, indtil 3
m.s dybtgaaende, søger helst ind i Bergestøbvgten nordenfor, hvor
de ankrer langs vestsiden.

Den bedste ankerplads er imidlertid Olavsvigen med 17 m.
vand og god ankerbund. Den har ogsaa en saakaldt orlogsred
med 45 m. vand og god lerbund.

Remesfjord er saaledes en havn af betydelig størrelse, har
den nødvendige dybde selv for de største fartøier og god
ankerbund og benyttedes meget som havn af distriktets smaa
Danmarks-farere. Den del af havet, som skyller op til Spangereidet og gaar
ind mellem Lindesnes fyr og de ca. 10 km. fra samme liggende
Vaaroer og Imsøerne, kaldes Njervefjorden. Inderst deler den sig
i flere bugter, Njervefjord i øst, Kirkevaagen i midten og
Ramslands-vaagen i vest.

Njervefjord har meget ujevn bund, nord for Kjeholmen er
endog 132 m. vand. Tvers af Lauholmen er ankerplads for
større fartøier, men den er lidet benyttet, da dybden er 47 m. og
reden aaben. Mellem Boliliovedet og Boliøen er en liden havn med
13—15 m. vand for 2 a 2.5 ni. dybtgaaende fartøier. Den har
imidlertid tildels sten- og urbund. Indseilingen er taalelig ren.

I Kirkevaag er ingen anledning til at ankre for skibe.
Dybden er omtrent 55 m. indtil mellem Skarveskjær og Nautholmen,
da det pludselig grunder op til 7.5 ni., og er derefter jevnt
aftagende vand lige til land. Kirkevaagen er derhos ganske aaben.

I Ramslandsvaag er en ankerplads med 15 m. vand i den
lille bugt nedenfor Ytre Ranislands liuse. Indseilingen er noget uren.

Lindesnes halvø har paa sydøstsiden en mængde smaa holmer
og skjær, Hillegarnene og Vaageholmerne. Mellem den østre Nesodde
og gaarden Ovre Vaage er et par smaa stoppepladse for 2.5—3 m.
dybtgaaende fartøier; ingen af disse havne kan rumme mere end
høist et par fartøier ad gangen, og indseilingen er vanskelig.

Ingen af de her nævnte fjorde gaar mere end hoist 3.5 km.
ind i landet, fra det mest fremspringende nes paa fastlandet at
regne. De omgives ofte af steile fjelde eller er udgrundede, saa
man ikke finder bekvem landingsplads, og kun faa steder er
landsætning mulig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free