Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
I-ISTER OG MANUALS AMT.
Udsæd af græsfro pr. maal var i 1900 3 kg. og avl pr. maal
400 kg. ho.
Ageren giver stort udbytte pr. maal paa Listerlandet, og af
herredets kornproduktion falder vel omtrent 5/ß paa det flade Lister.
Den betydelige kornproduktion har ikke sin grund i en særlig
frugtbar jord. Tvertimod er jorden paa Listerlandet heller mager, dels
gruset, dels fugtig og tiltrænger aarlig gjødning. Heller ikke er
kornproduktionen begrundet i et stort kvæghold med rigelig
tilgang paa husdyrgjødsel. Det er havet, som under
paalandsstor-mene kaster op langs hele landet uhyre masser af tang,
fornemmelig den saakaldte bladtang og butang, der afgiver gjødning for
kornagrene, og det var paa denne rigelige adgang til taug, at
det listerlandske jordbrug flød.
Der avledes i 1890 omtrent 10 000 hl. korn, mest havre,
paa Lister og ca. 45 000 hl. poteter.
Tidligere var kornproduktionen meget større, men de billigere
priser paa korn og tangens anvendelse til brænding af tangaske
har bragt kornproduktionen til at synke.
For endel aar tilbage brugtes nemlig meget mere tang til
gjødsel end nu. Nu bliver størstedelen brændt til aske og solgt,
hvilket indbringer strandeierne stor fortjeneste.
I 1835 var kornproduktionen 6 646 tønder, og af poteter
avledes samtidig 9 337 tønder i hele sognet. Senere steg
kornproduktionen til 15 400 tønder, og der avledes 23 810 tønder
poteter.
Det hører til sjeldenheder, at kornet lider af frost. Elledalen
siges at være det mest udsatte sted.
I senere aar er meget nyland opryddet. Brugen af
forbedrede maskiner og redskaber er bleven almindeligere.
Antallet af slaa- og meiemaskiner var 25 i 1895, 61 i 1900
og desuden 3 saamaskiner.
Der er foretaget udtapning af myr, og der anvendes kunstig
gjødning. Noget ho udfores.
Der er udyrkede strækninger skikket for dyrkning især paa
den sydvestlige del af Lister; flere myrer i Vanse er ogsaa
skikkede til dyrkning.
Ved en sænkning af Præstevatn i 1862 blev indvundet en
del jord for præstegaarden og de omliggende eiendomme.
Samtidig sænkedes de vestligere liggende Brastadvatn og
Neseini-vatn, hvorved adskillig jord er vundet for de ved disse vande
liggende gaarde.
Hjemmehavnene er almindelig meget daarlige paa det
flade Listerland; heiegaardene har taalelig gode havnegange;
fjeld-slaatter er der ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
