Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
IJSTKH ()(i MANDAI.S AMT
foran stranden paa Lister og sager dæksbjælkerne over. Naar
det da bliver storm, slaar havets brændinger fartoiet istykker, og
man sparer sig ophugningen, medens vragstumperne driver ind
ruod kysten og udnyttes som ved.
Der er meget snaumark skikket til skogkultur, men der
foregaar kun lidet saaning og plantning.
De gaarde, som har lidt skog, er Frestad, Lindland,
Vigmostad, Skistad, Elie og List eid m. fl.
Amtets förste og fremdeles ulige storste planteskole for
skog-træer og dets første rationelle skoganlæg er vecl Kjørrefjord (se
bind 1, pag. 254 og 255).
Da landets ældste planteskole for skogtræer, som forstmester
Gløersen anlagde i 1868 paa Jæderen ved ladestedet Sandnes,
allerede efter 3 aars drift var istand til selv at dække sine
arbeidsudgifter uden tilskud, opstod ønsket hos naboamtet Lister
og Mandals amt om anlæg af en lignende paa Listerland.
Der indkjøbtes da høsten 1874 den østligste af de tre
Kjørre-fjordgaarde, en fjerdingsvei vestenfor Farsund. Storstedelen af
indmarken anvendtes til planteskole, hvis anlæg straks
paabegyndtes, medens resten (beliggende paa sydsiden af Listerveien)
bortbyttedes mod en stor lynghei til fordobling af gaardens
tilstødende udmark, der var blottet for al trævækst. Her
paabegyndtes følgende vaar, 1875, amtets første rationelle1 skog
anlæg, oprindelig ved hjælp af planter (mest almindelig furu) fra
Sandnes planteskole, indtil Kjørrefjords planteskole efter et par
aars forløb kunde skaffe dem selv.
Kjørrefjords planteskole er landets næstældste planteskole og
tilhorer fremdeles forstvæsenet. Den har siden den tid solgt flere
millioner af træer (se bind I, pag. 256) til nærmere og fjernere
egne samt forsynet sit eget tilstødende skoganlæg med fornødne
planter, hvilke har vist en god fremgang. Nogle aar senere
forstørredes skoganlægget endnu en gang ved tilkjøb af ny lyngmark.
Anlægg-et begyndtes af forstmester Gløersen med
skogplanter-agronomerne H. Skadsem og li. Hammersnæs som medhjælpere.
Myrer er der i Vanse saavel paa det egentlige Lister som
paa heierne ; myrerne, der leverer brændtorv, er af vigtighed i
denne træfattige egn.
Hellemyren leverer brændsel saavel til de omliggende dele af
Lister som til Farsund, Flekkefjord og flere omliggende distrikter.
Myrerne paa Lister er undersøgte af G. E. Stangeland.
Hellemyren i Vanse paa det flade Listerland ligger mod
nordost ind til bakkerne under gaardene Maberg og Ore, ellers be-
1 Oberst Wergelands plantninger paa Baneheien veil Kristiansand be
gyndte noget tidligere, men de kan neppe kaldes skoganlæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
