Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 (ib
LISTKK ()(; MANDALS AMT.
Skog. De almindeligste træer i herredet er birk, ek, rogn, or.
hassel, asp, ask, selje og paa enkelte gaarde lidt furu.
Fjeldene er nøgne som regel. Der er lidt løvskog langs
fjordene, mest ungskog.
Lidt furuskog er der paa gaardene Bjelland, Sæveland og Ofte.
ellers er skogen væsentlig birk, ek og or. Hasselskog vokser
ogsaa, særlig paa Tor sausen.
I de senere aar er der plantet mange tusen furutræer og
grantræer. Alene paa præstegaarden er plantet omkring 20 000
Plantningsfelterne ser lovende ud.
Der leveres ikke større salgslagt eller smaatømmer, saa
herredet maa kjøbe bygningstømmer.
Lidt brændeved sælges. Middelprisen i 1900 pr. meterfavn
brændeved var: 12 kr. for birk, H kr. for or. Desuden sælges
der lidt bark og tøndebaand.
Al herredets skog eies af bygdens indvaanere.
Der findes meget snaumark skikket til skogkultur.
Herredet har ingen store skoggaarde. De gaarde, som kunde
nævnes, er Bjelland, Bines, Kjørklev, Stolen, ytre, Vedremark, Lit
land og Sæveland. Dog har nogle gaardbrugere lidt mere end til
husbehov.
Myrer. Paa gaarden Kvaales indmark, ca. 0."> km. fra
Ofte-fjorden, ligger en myrstrækning. Paa Store Jersdal ligeledes en, ca.
0.5 km. fra Framvaren. I den del af herredet, som kaldes
Frøi-nes, er der næsten til hver gaard myrstrækninger egnede til dyrk
iling. Paa Lille Skjoldal (Skreheien) ligger en meget stor myr i
indmarken, ca. 5 km. fra Oftefjorden. Myren angives at være
over 100 maal. Paa gaarden Eivenshelle (Ravneheien), ca. 5 km
fra Oftefjorden, er store udyrkede myrstrækninger. De lier nævnte
myrer er muldinyrer.
Torvmyrer er der næsten til hver gaard; torven er
gjennemgaaende god og benyttes næsten i hvert hus.
Fiskerier. I Oftefjorden og Fedefjorden tiskes laks, svele,
blege, torsk, sei, ørret, sild, lyr og flyndre samt aal.
Fangstredskaberne er særlig garn og not. Haandsnøre
brages ogsaa.
Det samlede udbytte a f fiskerierne i Herred og
Spind herreder:
Kr.
1895 .......... 15 925
189b.......... 19 500
1897 .......... 13 771
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
