Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H.KGKBOSTAI) HKRRKD.
515
i Hægebostad og Kvinesdal var almindelig, at man sved mosen
og lyngen for at befordre græsvæksten.
Laukrodalen er et ca. 9 km. langt dalfore i Kvinesheia;
den udmunder i Lyngdalen lidt syd for Lygne. Det begynder
ved Seslevatn mellem Heddestolfjeld og Rossefjeld og gaar i
sydost. Laukrodalen er temmelig tæt bebygget, navnlig omkring
Lautjern, hvor en hel del gaarde ligger samlet som i en liden
landsby.
Fjeldtoppe paa Kvinesheia er: Blaabjerg, Heddestolfjeld (paa
amtskartet kaldt Hætta), Rossefjeld, Krøgleheia, Stolsfjeld, Aarsvold,
Fagerhei, Vardehei, Høgehei, GaukdalsfjeH (det trigonometriske punkt
Gustavia), 627.5 m., Osefjeld ligger i vinkelen mellem Lyngdalen
og Laukrodalen og er steilt mod svd og ost. Østsiden af de
nord for Osefjeld liggende fjelde styrter sig steilt ned mod
Lygne.
Fjeldene øst for Ly g nas dalføre er i det hele lavere
end Kvinesheia, og landet er mindre sønderskaaret, høiden over
havet tiltager mod nord, overfladen danner skraanende aasrygge,
tildels med steile sider; ogsaa her er der endel mindre
dalfører.
Jordbunden og beiterne er her bedre end paa Kvinesheia.
I de lavere dele er der i regelen naaleskog, høiere op i
forsænkningerne er der løvskog hist og her; de høiere fjelde er
bevokset med lyng og mos.
Paa Lygnes østside ligger Gletnedalen, skilt fra hoveddalen
ved et høidedrag, hvor Steinslandsheia, er den høieste top. Dette
lille dalføre er ca. 6 km. langt og godt bebygget. I den nordre
del ligger det temmelig betydelige Gletnevatn.
Paa fjeldet mellem Lyngdalen og Uncialen er der ingen tinder
med større høide. De betydeligste er Verdalsknuten, Ørneknuten og
Kroktjernsknuten, Svaahom, Svarthom og Kjedlandshei, de to sidste
paa grændsen mod Grindum.
Undal s ei ven s dalføre eller, som det heder i Hægebostad
herred, Verdalen, er fortsættelse af Ørevatns dalføre i Aaseral og
gaar sydlig ind i Grindum under navn af Vaardalen. Det er et
trangt, med lovskog bevokset dalføre, har steile sider, men har
nogle gaarde.
Fjeldet paa Verdalens østside har i Hægebostad
herred i det væsentligste samme karakter som fjeldet paa denne
dals vestside.
Tveraasknuten ligger paa grændsen mod Grindum herred.
Det faste fjeld i Hægebostad bestaar af gammel granit,
naar undtages en liden del aller sydligst, hvor der er gneis. Saa
er der nogle grusudfyldninger i dalen nordligt og sydligt for Lygne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
