Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">24 LISTER OG MANDALS AMT
granen er ellers ikke hyppig i bygden. Landeveien gaar langs
den østre bred.
Fra Tingvatn opover langs Lygne ligger gaardene Eftefjeld,
Neset og Yik, den sidste i et dalsænk, der gaar op mod Blaake
ved den nordre ende af Gletnevatn.
Længere oppe kommer man til den vakkert liggende flade
og frugtbare Skeiegrænd.
Nordenfor en skogstrækning af furu følger Eiken gaard med
husene spredte over et fladt jordsmon med store agre og
eng-sletter. Her kommer ned Kvitaana, der tilhøire sees som en
bred skumstribe, styrtende ud over et næsten lodret svaberg,
hvorpaa den spagfærdigen slynger sig gjennem sletten og munder
ud i Lygne.
Ude ved bredden paa en landtunge ligger Eikens hvidmalté
kirke og lyser op i landskabet; den ligger lavt, men den sees
ikke destomindre langveis fra, saavel nedenfor vandet som fra
gaardene i høiderne rundt omkring, og i stille, lydbart veir gjen
lyder dens klokker hele sognet over. Bag den ovenfor Eikens
gaarde hæver sig Langfjeldenes afskraaning mod syd, det
saakaldte Endefjeld, og mod vest begrændses sletten af Lygna, der
her falder i fjeldsjøen i en bred, stille os.
Paa den anden side af denne ligger paa en langstrakt
skraa-ning op imod fjeldhøiderne mod vest Yatnegrændens jorder
og huse.
Følger man Lygna fra osen af længere op over dalen, livor
man henved en mil har banet vei, træffer man fremdeles maleriske
partier, elven med smaa skogbevoksede øer, skogklædte lier,
dyrkede strækninger og mægtige fjeldtoppe over dalen. Fra
gaarden Bryggesaak, en liden halvtimes gang ovenfor kirken, har
man en sjelden smuk udsigt ned mod Lygne, og rundt om selve
gaarden en storartet og tiltalende natur.
Paa vestsiden begrændses eiendommen af elven, der løber
mellem hundredeaarige hængebirke, og paa østsiden hæver
sigden snkkertopformige Kvasknuten med de to afsondringer,
Vaare-knuten og Svalfjeldet, hvor man endog temmelig langt nedenfor
toppen har snefonnen midt i selve høisommeren.
Men tilbage til Bryggesaak. Her ligesom paa flere af de
høiereliggende gaarde har man oltidsmindér, fornemmelig hauge,
hvoraf den betydeligste er den saakaldte Boningshaug straks
vesten-for ßryggesaaks huse. Det er en meget stor, af kampesten opført
rundhaug, hvor i tidens lob nogle birke har fæstet rod og nu
løfter høie løvkroner over haugen.
De fleste af gaardene paa heierne har i almindelighed
daarlige huse, vaaningsbygningerne har almindelig én etage, er
indvendig neppe 3 alen høie og bestaar af 2 værelser, hvoraf det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
