Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIKNES HERRED.
553
Langs dalførerne er skogen væksterlig, mindre paa heierne.
Der er furuskog paa nogle steder i herredet, og den trives godt.
Det hyppigst forekommende træ er birk. Gran vokser der ikke
i herredet.
Af andre skogdannende træer kan nævnes ek. I herredet
vokser asp, or, rogn, hassel, lind, heg, ener o. fl.
Der udplantes hvert aar endel træer, især furu.
Skogene svinder hen paa grund af overdreven barktagning
og i ældre tid ved lyngsvidning.
Der leveres kun lidet sagtømmer og anden større rundlast,
af smaatømmer kun lidt tøndestav.
Herredet maa kjøbe bygningstømmer. Middelprisen i 1900
pr. tylvt bygningstommer var 20 kr.
Den almindelige dimension er 12 fods længde, 8 toms bredde,
3 toms tj’kke planker.
Der sælges lidet brændeved. Middelprisen i 1900 pr.
meterfavn brændeved var: 10 kr. for birk, 8 kr. for or og 8 kr.
for furu.
Al herredets skog eies af bygdens indvaanere.
Der findes meget snaumark skikket til skogkultur, men
der foretages kun lidet saaning, plantning og udgrøftning af
skogmyr.
Gaarde med nogen furuskog er Gullestad, Vatland, Verstand,
Seland, Hompland, Boiseland, Raustad og Træls/,aar.
Gaarde med birkeskog og andre træer er Kvinesdal
præstegaard, Klister, Eigel.and, Aamot, Røinestad, Teigeli, Teigen,
Gjemle-stad m. fl.
Myrer. I dalførerne ligger følgende myrer: Oiemgr,
Slime-stadmyr, begge muldmyrer og godt skikket for dyrkning.
Eige-landsmyr er delvis muldmyr, delvis torvmyr, ligeledes godt
skikket for dyrkning. Aamland- og Skjekkelandsmyrerne er delvis
torvmyrer, delvis muldmyrer, skikkede for dyrkning. Paa
Roi-nestadgaardene, Hompeland, Seland, Aamot. Hundsbit, Gjemlestad,
Vatland og Verstand er der muldmyrer, der egner sig til
dyrk-ning.
Paa heierne er der ogsaa store myrstrækninger, blandt disse
kan nævnes myrer paa gaardene Solhjør, Steintland, Løland,
Møgedal, Xukland, Oi rutle, Stalleland, Fondal, Ruller, Kleven,
Træ-landshei og Xordhelle m. fl. Disse er dels torvmyrer dels
muld-myrer.
Der er store og gode torvmyrer, hvoraf enkelte benyttes til
brændsel, medens andre ligger unyttede.
Myrerne paa heierne er for en del multemyrer, og i gode
multeaar sælges en del multer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
