Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIKNES HEIUIKI).
5til
navneform er Httr, eller i flertalsform Hitrar. Gaardnavnet i
Kvinesdal er vel snarest at forklare saaledes, at gaarden er
opkaldt efter oen ved Flekkefjord. Dog er der spor til, at Hit r
liar været brugt ogsaa som elvenavn, Hitteraaen ved Roros.
Kloster, navnet kan forklares af. at eiendommen engang har
været klostergods, men kunde ogsaa have sin grund i, at man
har fundet stedet afsides beliggende, eller at det engang har havt
et ensomt levende, uselskabeligt menneske til beboer.
Aaseland kan komme af kvindenavnet Aasa og har isaafald
hedt Asuland, men det kan ogsaa have været Asaland, af ass, en
aas; gaarden kaldes 1111 Baastøl.
Nekland, maaske af mandsnavnet Xokkvi.
Senland, af kvindenavnet Sigiiy eller af mandsnavnet Sindri
(Signyjarland eller Sindraland), eller af det ikke sjeldne elvenavn
Senda (Sandelven), i gammel form Sendi/land.
Titland maa tidligere have lydt Tisland, kan være Teitsland,
af mandsnavnet Teit.
Yersland kunde forklares af forskjellige mandsnavne, som
Vet/eir og Vidrik, men ogsaa af dveryr i d verg), brugt som tilnavn
til en mand. (altsaa oprindelig DvergslandJ.
Kigeland, Espeland, Forland, Eikiland, Espiland og Fyriland.
Forleddene i de sidste navne er eikl, espi, fyri, afledede af
træ-navnene eik, asp og fura, og betegnende et med vedkommende
træsort bevokset sted.
Haugland og Boiseland er dannede af haug og r øls,
naturlige hauge og røser eller kunstige, af mennesker oplagte gamle
grave).
Løland kan vel have hedt Løduland, af lada, en lade, og har
først været en udslaat med en lade paa.
Stakkeland, rimeligvis af ståk i betydning < kornstak»,
høstaks o. s. v.
Halleland (her udtalt og mest ogsaa skrevet Haddeland)
betegner den som liggende i en helding (af hallr. skraanende); nogle
af de gaarde, som bærer det sidste navn, kunde godt komme af
et af de to mandsnavne Halli og Halladr.
Vatland (VaslandJ hentyder til gaardens beliggenhed ved et vand.
Lieland maa, hvis det er rigtigt, at navnet udtales i tre
stavelser, have hedt Liöaland (sammensat med flertalsformen af
lid, li).
Braudeland maa komme af braut, der i egnens udtale nu maa
lyde braud, i betydningen brink, bakke.
Stalleland eller Staddeland (som det nu udtales), af ordet stall i den
paa enkelte steder endnu kjendte betydning: en ovenpaa flad høide.
Veggeland, oprindelig Veggjarland, og har sit navn efter
beliggenhed nær en fjeldvæg.
30 — Lister og Mandals amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
