Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I.IKNES HEIUtED.
563
Solbarem er en skrivemaade, som vel hidrører fra en feil i en
gammel jordebog.
Solbjør er effer udtalen den rigtige form, ikke Solberg.
Solberg og Solbjør (i gammel form Solberg og SölbjçrgJ er to sproglig
forskjellige navne, om end med samme betydning. Gaarde med
disse navne ligger ofte paa østsiden af en hoide; og de er maaske
kaldt saa, fordi man ser solen gaa ned bag dem.
De med -stad, i gammel form -staöir, sammensatte navne er
ikke saa mange i Kvinesdal, som de gjennemsnitlig er i landets
bygder.
Røinestad og Dyrstad har oprindelig hedt Røinesdal og Dyrstøl.
Tilbage bliver da Raustad, Jerstad, Slimestad, Gullestad, Gjemlestad.
Det viser sig ved nærmere undersøgelse af navnene paa -stad, at
de i regelen, om ikke altid, er dannede ved sammensætning
enten med personnavne eller personers tilnavne, eller ogsaa med
elvenavne. Dette bekræfter sig ogsaa her. Raustad forklares af
mandsnavnet Rauör (Rauösstaöir), Jerstad af Jarpr (JarpsstadirJ,
eller af elvenavnet Jarpa, og Gullestad af Gulli (GullastaÖir),
muligens ogsaa af gull, n. Ogsaa Gjemlestad har sandsynligvis
saadan oprindelse. Gemlistaöir er vistnok navnet: gamle form, maaske
af et mandsnavn Genilir, gamlingen, afledet af Gumall, der har været
brugt som navn paa mænd. Skrivemaaden Hjemlestad, som tildels
har været brugt, er et nyt paafund fra det 18de eller 19de
aarhundrede. Navnet kan ogsaa komme af genilir, et skjældenavn
for ørn.
De mange med støl sammensatte navne her i bygden maa
vistnok have sin oprindelse deraf, at der paa stedet forst kun
har været, hvad der endnu tildels kaldes en støl , det vil sige
en melkeplads paa en langt fra gaarden liggende græsgang,
forskjellig fra «sæter» og «sæl» derved, at der ikke Andes nogen
bebyggelse eller ialfald kun en meget tarvelig. De i denne egn
talrige navne paa -støl tilhører nok ogsaa stadig heiegaarde, der
kunde antages at være af forholdsvis sen oprindelse.
Hetlestøl, Heslistødull, sammensat med hesli, dannet af
trænavnet hasl paa samme maade som birki af bjørk.
Knarvestøl, maaske at udlede af hiarva, gnave, tygge paa,
paa sine steder ogsaa arbeide sent og smaat.
Ostestol af Ofstestøl, øverste støl, eller af mandsnavnet
Ey-steinn, som skrivemaaden Ostenstøl forudsætter.
Oie, oprindelig eg jar, flertal af ey, ø, i det gamle sprog
ogsaa brugt i betydningen lavtliggende strækning ved vand.
Oirutle skrives i forskjellige urigtige former som Oirottel,
Oi-rotel, Øiratel, maaske sidste led rutl eller rusl og hænger sammen
med rusla, rutla, larme, rasle, en betydning, som særlig passer til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
