Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HITTKRØ HKKKKD. 585
Der sælges noget kjod og Hesk. Mælkeproduktionen er
tiltaget meget og salg af melk er af betydning, især til byen. Der
sælges lidet smør, ingen ost, men noget uld.
I Hittero herred er ingen meierier eller ysterier.
Skog. Paa Hitterøen vokser mest birk, rogn, asp, ask,
hassel, alm, ek, selje og nogle faa furutræer; dette er paa den
ostre del af øen, medens den vestre del er skogbar, naar
undtages Dragøen, hvor der i de senere aar er plantet nogle tusen
furu- og grantræer, som vokser godt.
Paa heien eller fastlandet vokser mest furu, birk, ek, alm
og ask.
Skogen har liden udstrækning, men er i fremvækst.
Der leveres ikke storre salgslast eller smaatommer, saa at
herredet maa kjøbe bygningstommer, alle slags bygningsmaterialier
og brændeved.
Der findes noget snauiuark skikket til skogkultur, men der
foretages kun lidet saaning og plantning.
De gaarde i herredet, som har skog, er:
Paa Hitteroen: Vaage, Mar st ad, Urstad, Veisdal, Hum mer aas t
Langelandstrand og Bukstad.
Paa Hitteroheien: Abelnes, Haugeland, Ki elland, Kvanvig, Botne
og Haaskog.
M y r. Paa Hitteroheien er følgende muldmyrer skikkede for
dyrkning: Mønstremyr, Store Haalandsmyr, Kvan vigmyrerne,
Allestad-myren, Daastølmyren (nedre del), Vatlandsmyren eller Midbø.
Paa Hitterøen er: Saksemyren, Ovre Veisdals udmarksmyr,
Bukstad-iiigren. Flekkemyren (Hummeraasheienl
Paa Hitteroheien er Monstremyren god torv m y r, ligeledes
Kvanvigmyren og Allestadmyren, der benyttes til brændsel for
de omliggende gaarde. Paa Hitteroen er Saksemyren,
Langelands-myren, Øvre Veisdals udmark, Bukstads udmark og
Hummeraas-myreu, der benyttes til husbehov for de tilliggende gaarde.
80111 brændsel bruges stenkul og torv.
Fiskeri. Ved kysten fiskes laks, makrel, sild, torsk, sei,
lyr, berggylte, lange, flyndre, krabbe og hummer, og sæl, oter og
niser jages.
Til fangstredskaber bruges for laks kilenot, for makrel garn af
bomuldstraad ; 80—100 garn paa hver skoite, der er bemandet med
4 mand, og fisket drives 0 ä 8 mil fra kysten. Sild fiskes i garn
ved kysten, torsk paa liner med 80 kroge paa hver line, sei og
lyr tages med not, naar den vager under land, berggylte fiskes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
