Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
594
LISTER OG MANDALS AMT.
Mellem Logevatn, Grisefjorden og Flekkefjorden i ost og
Lundevatn med herredsgrændsen i vest er en del toppe maalte,
saaledes Lafjeld, 366 m., Hestaasen, længere syd Aune) aasen, 334 m.
Paa ostsiden af Langevatn ligger Vardefjeld og nordost for
Halsaavatn Storestø, 298 m.
Øer. Andabelø er en fjeldo med steile kyster og
smaaku-peret i heiden. Der er lidet dyrket mark. Øen naar en høide
af 135 m.
De ovrige smaaøer er ubeboede klipper uden dyrkbar mark.
Nærmest havet er der mest gabbro, længer inde er det
grund-fjeldet med granit, som danner fjeldene.
I Nes herred har aaserne ofte bratte sider mod vest og
slakkere sider mod ost; gneisens lag falder nemlig mod øst med
fladt fald, og dette synes at være aarsagen til, at fjeldene ved
erosionens arbeide har faaet denne form.
Elve. Herredet har aflob gjennem forskjellige elve, en del
gjennem Legeme, en del gjennem Sira, en del til Fedeelven og
desuden gjennem forskjellige mindre elve.
Langevatn, 133 m. o. li., Halsaavatn, 98 m. og
Fjeldsaa-vatn eller Skollevatn, 55 m. o. h., har aflob gjennem steile,
fossende elvestykker mellem vandene og fra det nederste af disse
til Flekkefjorden.
Indenfor Grisefjorden ligger den lille indsjø Logevatn eller
Loja, som har aflob gjennem Logerne. Her er fire korte stromme,
adskilt ved tre smaa bassiner, de saakaldte Høljer. Logernes
samlede længde er omtrent 1 100 m. Logevatns vigtigste tilløb
er den lille Flikkeelv. Faldet i Logerne var i almindelighed ikke
stort; ved flom i Logevatn og lavvand i sjøen kunde det gaa op
til 5.2 fod. Undertiden kunde vandstanden i havet være høiere
end i Logevatn, og strømmen gik da indover til dette vand.
Sagnet fortæller, at skotterne for nogle hundrede aar siden med
trælastdragere gik helt op i Logevatn til gaarden Flikke. Denne
sjo skal saaledes tidligere have været fjordens bund. Før
udgravningen var i Logerne imidlertid kun 1 ä 1 J/s fods vanddybde.
Medfører sagnet sandhed, kan Logernes senere opgrunding
forklares ved indtrufne skred fra fjeldsiderne med senere paafulgt
opgrunding. Saalænge Nes sogn ved Flekkefjord var anneks til
Lunde, blev Logerne som vei for præsten af og til oprenset af
almuen. Senere ophørte denne oprensning, og Logerne blev j>aa
grund af den ringe dybde og undertiden ogsaa paa grund af
strøm mere og mere ufremkommelige for lastede baade. Ladnin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
