Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAK KM HEHKKI).
Det eneste kjendte fund fra dette herred er fra gaarden Sire.
Ved Siredalsvatns østre side lige overfor gaarden Lindeli ligger
det saakaldte Runeberg , hvor der skulde være indridset nogle
runer. Dette sted blev i 1874 undersøgt af antikvar Nicolaysen:
han antog, at den saakaldte indskrift maatte være naturspil, hvad
der antoges at blive aldeles klart ved den nærmere undersøgelse.
Da fjeldvæggen var aldeles bråt, var der medbragt stige, saa at
man kunde undersøge sprækkerne paa nært hold. De havde mere
lighed med middelalderske majuskler end runer og tager sig
ganske mærkelige ud nede fra vandet, men er ikke andet end
tildels paa skraa ind i klippen gaaende fordybninger, fremkomne
ved forvitring. Disse mærker turde dog fortjene en nærmere
undersøgelse. Beviset for, at det ikke er runer, er neppe sikkert.
Paa gaarden Virag er der gravhauge.
Fra Siras udlob i Lundevatn omtales paa et nes, Simes, en
forskansning, anlagt i fonn af en vinkel, hvis ene side mod
Lundevatn holder 109 skridt og den anden, som bestryger elven, 90
skridt. Voldens høide dækker omtrent en mand af almindelig
høide, og dens gjennemsnit er 12 skridt. Det indre af
fæstningen er jevnt planeret og saa rummeligt, at flere hundrede
mand kan have vaabenplads der.
Fra gaarden Oksnedalen er der sagn om nogle «hyrmænd
(hirdmænd), og det heder, at de har ryddet gaarden. De første,
som boede der, var, heder det, tre vildfremmede mennesker, den
ene var gift og havde børn. Det heder, at det var højtstaaende
folk, som var faldt i unaade hos en konge og skjulte sig her.
Den ene af dem blev (druknede) paa Siredalsvatn, og den anden
soknede efter ham og fandt ham først, da han lovede kirken en
tung livgjord af sølv, som den druknede bar. Det heder, at det
meste sølv, som er i kalken i Bakke kirke, er fra dette belte.
Den anden levede læuge og drev paa fiskeri og jagt.
Men en dag kom lensmanden med nogle mænd til
Oksnedalen og vilde tale med hyrmanden, men denne forstod, hvem
det var, og fattede onde tanker. Hyrmanden sagde da, at han
vilde hente ol fra kjælderen til dem, og en mand blev sat
udenfor for at passe paa, at han ikke rømte ud; men hyrmanden
havde en løngang under jorden, og snart stod han oppe paa
Husefjeldet tæt ved gaarden og raabte ned, at nu skulde de have
tak for ham, lian vidste, hvorfor de var komne, og han skulde
nok berge sig; men til minde skulde de tage den fiskefjærdiugen,
som stod i Svartheddereu i Svarthedderlia (tæt østenfor gaarden :
den var gjort hul kun med tollekniven.
Ingen saa senere hyrmanden, men fiskefjærdingen blev hentet
og var et stort kar, som tog 12 tønder og saa godt sammensat,
at man neppe kunde se sammenføiningerne mellem stavene. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
