Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIKKDALKN HEKKKD.
Fjeldene omkring Siredalen bestaar af granit, dels typisk
granit, dels gneisagtig eller stribet med iliggende glimmerrigere
partier. Fjeldene paa østsiden er meget steilere end paa
vestsiden, granitens bænke falder svagt mod øst.
Graniten i Siredalen er ofte overmaade ensartet. Den deler
sig i liggende, tildels i meget lange bænke, eller den skaller af
som tykke heller fra de steile dalvægge, og naar de falder, staar
bergsiden tilbage omtrent med samme form som for. Disse
bergsider, nogue og graa og for det meste renholdte af sneskredene,
afgiver det traurigste skue. Her kan vegetationen aldrig fæste fod,
sterilere partier af jordoverfladen findes der ikke. (Keilhau.)
Der er et felt af gneis ost for Siredalen kirke. Ved den øvre
ende af Siredalsvatn ligger terrasser ved Tonstad og hoiere op,
hvilke for er omtalte (bind I, pag. (52).
Gode friktionsstriber er der paa flere steder langs Siredalsvatn
paa østsiden i vandets retning.
I Finselven mellem Fintland og Fede er der jettegryder,
ligesaa i Sira ved Lindeland og Dorge m. fl. steder.
For sneskred er gaardene Osen og Kulien udsat.
Huler eller hellere er der paa flere steder, og de benyttes som
bolig for fækarer.
Følgende hellere benyttes eller har været benyttet som
fæ-lægerhellere: Oisteins-, Urd- samt Tolvkjørhelleren.
Den første er et stort hvælv i fjeldet ved Tjørhomvatn,
omtrent 25 m. dybt indgaaende, 22 m. bredt og 30 m. høit.
Den anden, straks nord for Mangendene, er en stor fjeldhal
med saa trang indgang lige nede ved foden af fjeldet, at man
næsten maa krybe ind paa alle fire; naar man først er kommen
ind, er det en mørk hule, som i størrelse næsten svarer til
Øisteins-helleren. Den er saa fugtig og klam, at driftefolk ikke ben}-tter
den synderlig.
Den sidste er Tolvkyrkhelleren eller Tolvkjørhelleren ved pladsen
af samme navn, ret vest for Fidjeland. Den er ikke saa
mærkelig ved sin størrelse som ved det til samme knyttede sagn om, at
der engang i tiden skal have været en kirke der, som senere omtalt.
Nær Guddal er en portal, som kaldes Selandshelleren.
Ovenfor portalen nærmere fjeldvæggen omtales en varm kilde eller et
sted, hvorfra opstiger varme dunster, der undertiden er synlige.
To tredjedele af Siredalen herred har afløb gjennem Sira og
over 300 km.2 til Kvina. Mindre dele af herredet har aflob til
Oltra, til Lyseelven og til Ostbøelven eller Dyrdalselven.
Desuden har en del af herredet afløb gjennem Tengselven,
gjennem dennes bielve Bjerkreimsaa og Hellelandselven (Gydalselv).
Sira og Kvina er tidligere omtalte (bind I, pag. 145 og 142).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
