Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Befolkning.
35
laiiterhavet. Dette skede i 1821, og rimeligvis maa denne mand
liave kunnet sende gode efterretninger hjem; thi allerede 4 aar
senere fulgte et selskab paa 53 personer, væsentlig stavangerfolk,
efter; de drog afsted paa en hardaugerjagt, »Restaurationen«, og
naaede efter adskillige eventyr og farer sit nye hjem. Den
regelmæssige emigration begyndte dog først et decennium senere, og siden
har antallet af udvandrede udgjort: 1836—45 950, 1846—55 2600,
1856—65 3998, 1866—75 6091 og 1876—85 10,019. I
seksti-aarene holdt tallet sig endnu nogenlunde jevnt omkring 350, men
fra 1870 begyndte en stevk stigning, som naaede sit høidepunkt i
aarene 1871 og 1872 med omtrent 1200 aarlig. Fra nu af var
udflytningen i nogle aar i tilbagegang, dog kun for i tidsrummet
efter 1881 at skyde en sterkere fart end nogensinde før. I de fem
aar 1881—85 er der fra amtet udvandret ikke mindre end 8106
personer, hvoraf 2051 alene i 1882. Af de 16,110 personer, der
danner amtets kontingent til udvandringen i de tyve sidste aar,
falder 3273 paa Jæderen og Dalenes fogderi, 7953 paa Ryfylke
og 4884 paa byerne. Blandt de bygder, hvor betægelsen er
optraadt sterkest, udmerker sig fornemmelig Aardal, som i aarene
1866—85 har tabt ialt 458 indvaanere, hvilket repræsenterer 42
pct. af herredets middelfolkemængde i dette tidsrum; dernæst kommer
Hjelmeland og Fister (36 pct.), Finnø (27 pct.), Strand (25 pct.),
Helleland (24 pct.), Rennesø og Skndenes (22 pct.) og Sogndal
(21 pct.). Noget mindre, men dog fremdeles temmelig betydelig har
udvandringen været i Heskestad, Sand og Nerstrand. Derimod har
de fleste jæderske herreder idethele været forholdsvis lidet berørte.
Om betydningen af ind- og udflytningerne mellem
Stavanger amt og det øvrige land kan man danne sig en
forestilling ved at betragte opgaverne over befolkningens fordeling efter
fødesteder. Ifølge disse fandtes der ved folketællingen i 1875 i
amtet ialt 6935 personer, fødte andetsteds i riget, altsaa indflyttede.
Omvendt boede der i andre landsdele tilsammen 5258 personer, der
var fødte i Stavanger amt og udflyttede derfra. Forskjellen mellem
disse to tal viser et overskud af 1667 indflyttede. Ved tællingen
i 1865 var dette overskud betydelig større, nemlig ca. 3700, hvoraf
man kan drage den slutning, at der under den vanskeligere adgang
til arbeidsfortjeneste, som vaarsildfiskets ophør omkring 1870
medførte, maa være foregaaet en ikke saa ubetydelig tilbageflytning af
personer, der tidligere var indflyttede.
Familier, huse. Amtets befolkning var i 1875 fordelt paa
21,724 familiehusholdninger, hvoraf 15,457 i landdistrikterne og
6267 i byerne. Dertil kom 8 offentlige husholdninger (d. e.
sygehuse, arbejdsanstalter o. lign.) med ialt 77 personer samt 2562
ens-lig boende individer. Af beboede huse fandtes i bygderne 13,999,
i byerne 3014, tilsammen 17,013, hvoraf henholdsvis 13,701 og
2946 almindelige vaaningshuse, resten hovedsagelig beboede
udhusbygninger.
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
