Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næringsveie.
43
og faar et mørkt skal. Blandkorn var for en menneskealder siden
adskillig mere udbredt end nu. I 1875 var det lidet brugt udenfor
enkelte bygder i det indre Ryfylke, navnlig Hjelmeland, Fister,
Sand og Suledal. Derimod er overalt i amtet havren den mest
almindelige og med hensyn til jordbund og klima ogsaa den mest
passende kornart. I flere bygder, f. eks. Heskestad, Bjerkreim,
Gjesdal, Aardal, Saude, Nerstrand, Tysvær og Skjold, er den
saagodtsom det eneste saakorn, og selv for det hele amt underet
udgjør havren næsten 9/io (nøiagtig 88 pct.) af den samlede udsæd.
Den almindelige stavangerske havre har langt og tykt straa, men
mager og tykskallet kjerne; det er en grov art, som klima og lange
tiders behandling vistnok efterhaanden har udviklet til, hvad den nu
er. Ved siden lieraf vinder dog den saakaldte skotske havre
(po-tethavre) mere og mere udbredelse, navnlig over det nordlige
Jæderen. Da der næsten altid gjødsles hvert aar til havren, bliver
udbyttet forholdsvis temmelig stort, i regelen 7 å 8. undertiden op
til ] 0 fold, men at denne dyrkningsmaade paa den anden side hyppig
fører til leiesæd og meget letkorn, er naturligt. Tøndevegten af
den almindelige havre er omkring 65 kg.; den skotske veier gjerne
70—72 kg. Næstefter havre er poteten den vigtigste kulturplante,
og dyrkningen af denne rodvekst er i de sidste 30 aar tiltaget
sterkere i dette amt end i de fleste andre landsdele. Uegnet efter
tøndetal var i 1875 amtets hele udsæd af poteter næsten nøiagtig
ligestor som udsæden af korn, medens gjennemsnitsforholdet for riget
var 54 pct. poteter og 46 pct. kornsæd. I Jæderen og Dalenes
fogderi er dog, naar Hetland herred undtages, potetavlen idethele
noget mindre end i Ryfylke, hvor der næsten overalt saaes mere
poteter end korn. Jordbunden passer i de fleste egne ganske godt
for denne vekst, og udbyttet er derfor ogsaa gjennemsnitlig temmelig
j:igt. I regelen høstes 8 å 9 fold, paa Jæderen dog ofte adskillig
mere, medens man som middeltal for det hele land efter de seneste
opgaver (1 876—85) kan regne vel 7 fold. Den dyrkes fordetmeste
ved at sættes efter plogen, i regelen i hver fare, sjeldnere i driller.
I Ryfylke og Dalene dyrkes den ogsaa hyppig med spaden og tildels
i bed. — Blandt foderveksterne har turnips i den senere tid
begyndt at faa temmelig stor udbredelse, navnlig paa Jæderen, og
de slaar i regelen ganske godt til. Som engplante bruges, forsaavidt
man ikke lader jorden græsbinde sig selv, ialmindelighed timothei,
tildels blandet med kløver. Af saadant frø opgives for 1875 i amtet
at være udsaaet ialt 5300 kg., hvoraf ca. 3700 kg. falder paa de
jæderske herreder. Rimeligvis er dog denne opgave selv efter hin
tid for lav. Af kløverarterne trives alsikkekløveren og toteiikløveren
ganske godt, medens rødkløver ikke giver saadan afgrøde som paa
østlandet. Dette sidste gjælder ogsaa vikker, som forresten lidet
bruges. Lin og hamp dyrkes ikke. Humle bruges derimod paa
enkelte steder i Dalene, men var tidligere mere almindelig, især i
Ryfylke, livor den nu ikke sjelden Andes vildtvoksende. — Den
samlede bruttoværdi af amtets korn- og p ote tes avl in g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
