Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næringsveie.
45
32,000 indvaanere ogsaa tages i betragtning, komme til det resultat,
at amtets avl i sin helhed neppe dækker synderlig mere end 3/s af
dets behov. Den jæderske havre afsættes hovedsagelig som mel og
gryn. Tilvirkningen af havregryn, som i Høiland længe har været
drevet i mindre maalestok, er i de sidste 10—15 aar bleven af megen
betydning, især paa Jæderen. Grynene tilberedes af potetes-havren
paa skotsk maade og finder rask afsætning ikke blot i Stavanger og
Haugesund men ogsaa i Bergen og byerne østover ligeindtil
Kristiania. Havremelet gaar væsentlig til Hardanger. Uformalet havre
forsøgte man for endel aar siden at eksportere til England, men det
viste sig, at kvaliteten var for tarvelig. Af poteter sælges der fra
Sandnes og tildels ogsaa fra øerne, som f. eks Rennesøen og
Finnøen, ikke ubetydeligt til andre landsdele, saavel nordover som østover.
Af og til har man i de senere aar ogsaa forsøgt lidt eksport til
England, men den er ikke lykkedes. — Den aarlige
brutto-afkastning af amtets jordbrug sees i en af
finantsdepartementet i sin tid opgjort beregning (Oth. prp. for 1878, no. 15, p.
85) at være anslaaet til noget over li1/« mill. kr , hvoraf omtrent
4 mill. kr. eller 35 pct. falder paa agerbruget og noget over 71/«
mill. kr. eller 65 pct. paa fædriften. De tilsvarende procenttal for
det hele rige var 37 og 63. Skjønt beregningen er høist usikker,
kan man dog vistnok deraf drage den slutning, at husdyrstellet i
Stavanger amt indtager en lidt mere fremtrædende plads i landbruget
end i de fleste andre distrikter. Iethvertfald gjælder dette
utvilsomt bygderne i indre Ryfylke og, omend i mindre grad, Dalene,
medens Jæderen fremtræder som et forholdsvis noget mere udpræget
agerbrugsdistrikt.
Amtets kreaturhold ved udgangen af aarene 1835—75 sees
af følgende tabel:
Heste. Storfæ. Faar. Gjeder. Svin.
Jæderen og Dalene 5 180 25 541 85 392 4 951 1 150
Ryfylke...... 3 549 29 250 121 483 11 626 2 351
Byerne...... 221 828 814 3 287
Amtet 1875 . . . 8 950 55 619 207 689 16 580 3 788
— 1865 . . . 8 817 56 907 203 063 19 633 4 479
— 1855 . . . 8 784 52 710 168 840 19 375 3 658
— 1845 . . . 7 386 46 430 132 816 15 911 2 840
- 1835 . . G 7ä2 36 945 91 521 11 256 3 334
Med hensyn til kreaturholdet i de enkelte herreder henvises til
tabellen side 46. Den samlede værdi af kreaturbesætningen
er for 1875 beregnet til kr. 8,105,000, hvoraf kr. 4,041,000 falder
paa Jæderen og Dalene, kr. 3,849,000 paa Ryfylke, resten paa
byerne. Paa hvert individ af landdistriktets befolkning kom der i
det sydlige fogderi en kreaturværdi af kr. 117, i det nordlige kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
