Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næringsveie. 71.
fundet sig paa stedse flere af de gamle gydepladse. Egentligt
drivgarnfiske efter vaarsild har i de sidste aar jevnlig været forsøgt,
dog kun med mindre baade. En ekspedition af 3 større fiskefartøier,
som en hollænder i 1883 opsendte til saadant fiske udenfor
territorialgrænsen, mislykkedes fuldstændig. Sluttelig fortjener det at
nævnes, at den i de sidste par aar fangede vaarsild kun for en del
er gaaet til salterierne, idet et meget betydeligt kvantum er bleven
nedlagt i borsyre og eksporteret i fersk tilstand til England, hvor
den saaledes behandlede sild for det meste anvendes til røgning. —
Ifølge lov af 10 Juni 1887 (jfr. lov (5 juni 1863) erlægges der af
vaarsild, der udføres til udlandet, en afgift af 6 øre pr. hl. til et
fond, som skal anvendes til fremme af en forbedret sygepleie under
fisket samt, saavidt midler haves, til andre foranstaltninger til nytte
og bekvemmelighed for den fiskesøgende almue.
Den inden amtet faldende fangst af fedsild eller sommersild
har fordum til forskjellige tider ikke været uden betydning, men er
nu næsten ganske ophørt, og hvad der i vore dage fiskes i de indre
fjorde, Vass-, Sandeid- og Sandefjorden, Høgsfjorden og Lysefjorden,
gaar i regelen ikke op til mere end nogle hundrede hektoliter.
Derimod yder brislingfisket ikke blot et vigtigt bidrag til
befolkningens husforsyning, men ogsaa et. ikke ubetydeligt kvantum
til udførsel. Dette fiske foregaar hovedsagelig udover eftersommeren
og høsten, fra begyndelsen af august til oktober, og falder i regelen
i de samme fjorde som fedsildfisket. Til fangsten bruges nøter med
meget smaa masker. Fiskets udbytte, der i aarene 1876—80
gjennemsnitlig anslaaes til omtrent 18,000 tdr., skal i de følgende 5 aar
have udgjort: 1881 22,807 hl., 1882 431 1 hl, 1883 17,893 hl.,
1884 15,420 hl. og 1885 20,778 lii., i gjennemsnit altsaa noget
over 16,000 hl. I 1886 opgives derimod kvantumet alene til lidt
over 500 lil. En ikke ubetydelig del af fangsten tilvirkes som
ansjos, delikatessesild (skind- og benfri) eller »norske sardiner
(røgede og nedlagte i olje) ved de forskjellige hermetiske fabriker i
Stavanger.
De ovenfor nævnte sildefiskerier er dog ikke de eneste, som har
været af betydning for amtets indvaanere. Allerede i begyndelsen
af sekstiaarene var man fra Stavanger og endmere fra Haugesund
begyndt med at sende mindre ekspeditioner til de i det
uorden-fjeldske forefaldende storsild- og fedsildf iskeri er, i
begyndelsen udelukkende for indkjøb og saltning af sild, senere ogsaa
for deltagelse i selve fisket, og da nu vaarsildfisket ophørte, søgte
de derved ledigblevne kapitaler og arbejdskræfter i stor udstrækning
sysselsættelse i. hin bedrift. Mange notebrug blev vistnok solgte til
Nordland og adskillige notebaser overtog driften af nordlandske brug,
men et ikke lidet antal deltog dog ogsaa i fisket for amtets regning.
Efter storsildfiskets slutning gik disse over til fedsildfisket, hvormed
de har fortsat, ogsaa efterat udrustningerne til Island tog sin
begyndelse, dog nu i mindre maalestok. Endnu fremdeles ligger imidlertid
et stort antal fartøier fra Stavanger amt hvert aar paa sildekjøb i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
