Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næringsveie. 73.
Makrelfisk et har altid været af betydning, men det er dog
først i de sidste 20 aar, at det har indtaget rangen nærmest efter
sildefiskerierne. Før den tid dreves det hovedsagelig som fjordfiske
omtrent paa de samme pladse som fedsildfisket og foregik i regelen dels
med rykkenot, dels og fornemmelig med kastenot (flydende eller
bund-sat). Til havfiske brugtes udelukkende dorg, der dog var
saagodtsom ukjendt vestenfor Egersund. Alene den saltede makrel og rogn
kom til udførsel; den sidste gik over Bergen til Frankrige, den første
hovedsagelig til østlandet, delvis ogsaa til Sverige og Folland.
Benyttelsen af drivgarn til fangsten og navnlig indførelsen af is som
bevaringsmiddel, hvilket sidste kom i brug i begyndelsen af
seksti-aarene, gav makrelfisket et stort opsving, og i denne nye bedrift tog
amtet tidlig del. Allerede i 1865 var antallet af de i fisket
sysselsatte baade steget meget betydelig, og et halvt snes ishuse for
fiske-nedlægning var anlagt dels paa strækningen mellem Sogndal og
Sire-vaag, dels paa vestsiden af Karniøen og paa Røvær, de fleste for
engelsk regning. I de sidste ti aar har der i fisket deltaget 200
300 baade, hvoraf i regelen mere end halvparten fra Jæderen og
Dalene, medens den gjennemsnitlige fangst er bleven opgivet til
omtrent 1 lli mill. stkr., hvoraf omtrent falder paa det sydlige og
l/s paa det nordlige fogderi. Fisket drives hovedsagelig fra Sogndal
og Egersund herreder samt, omend i mindre udstrækning, fra Utsire
og Røvær, begynder omkring den 20de mai og varer til midten af
juli. Tidligere brugtes udelukkende aabne baade paa 30—50 tdr.
drægtighed, nu derimod dækkede skjøiter paa antagelig 5 ä 6 ton
med en besætning af i regelen 4 mand. Den for udskibning bestemte
makrel pakkes mellem is i kasser paa 3 snes og sendes med
dampskib til England. Tidligere foregik eksporten for engelsk regning,
men dette ophørte omkring 1870, da de fleste af engelskmændenes
etablissementer gik over paa norske hænder. Den samlede eksport
af fersk makrel fra amtets byer har i de sidste aar udgjort: 1881
772,920, 1882 793,900, 1883 853,080, 1884 857,360, 1885 712,760
og 1886 616,600 kg., hvoraf størsteparten er gaaet fra Sogndal.
mindre fra Egersund og en ubetydelighed fra de øvrige byer. Da
en kasse med 60 stkr. makrel i is antagelig har en vegt af 75 ;’i
sO kg., udgjør altsaa eksporten gjennemsnitlig omtrent 10,000 kasser
aarlig. Sommerfisket efter makrel i fjordene falder omtrent samtidig
med havfisket, men er nu ligesom høstfisket, der drives med sættegarn
og not indtil ud i oktober maaned, af meget mindre betydning end i
tidligere dage.
Hu mm er fang st for eksport er en bedrift, der allerede
blom-.strede i den sidste halvdel af det 17de aarhundrede, da hollandske
hummerbuiser gik i regelmæssig fart paa Ryfylke, hvor Skudeneshavn
og Bokn var de første hummerhavne. Fra det 18de aarhundredes
begyndelse, da man havde lært at bruge teiner til fangsten (istedetfor
tidligere tænger), blev udbyttet større; noget senere begyndte
englænderne at tage del i handelen, og i de sidste 100 aar har
hunimer-ndskibningen i Stavanger amt stadig været i hænderne paa et og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
