Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
XI. Stavanger amt.
gjennemsnitlige skattebyrde omtrent kr. 6,50 pr. 100 kr. skatbar
indtægt. De sterkest beskattede bygder er Sogndal, Helleland, Ogner
Klep, Hetland. Fossan, Aardal, Hjelmeland, Fister, Tysvær og
Skjold, samtlige med 9 å 12 kr. skat pr. 100 kr. indtægt, hvor
imod Lund, Heskestad, Egersund, Time, Gjesdal, Haaland, Strand.
Sande, Avaldsnes, Torvestad og Skaare havde en ringere skattebyrde
end den gjennemsnitlige.
Landkommunernes samlede gjældsbyrde beløb sig ved
udgangen af 1885 til kr. 248.160, hvoraf kr. 174,200 egentlig laanegjæld
og kr. 73,960 vedtagne, men endnu resterende jernbanebidrag.
Samtidig opgives deres samlede formue til kr. 1,234,641, hvoraf kr.
72,501 i udestaaende kapitaler, kr. 1.077,470 i faste eiendomme
og-kr. 84,670 i andre aktiver. Beløbet for de faste eiendomme fordeler
sig igjen saaledes: Kommunelokaler kr. 8.200, kirker og kirkegaarde
kr. 641,560, kirkegods kr. 18,800, andel i prestegaardsbygninger
kr. 11,750, klokkergaarde kr. 38,000, skolehuse kr. 289,370,
lærer-jord kr. 17,640. fattiggaarde kr. 33,800 og andre faste eiendomme
kr. 18,350.
Skolevæsen I henseende til skolevæsen var amtets landdistrikt
i 1885 delt i 428 skolekredse med ialt 11,348 skolepligtige børn,
hvoraf 9662 (88 pct.) undervistes i faste skoler. Som regel er
fastskolen nu at betragte som eneraadende over liele Jæderen.
Karmøen og andre mere gunstig stillede distrikter. Derimod er i de fleste
bygder i det indre Ryfylke samt i et par herreder i Dalene endnu
omgangsskoler meget hyppige. Ialt fandtes der af saadanne 125,
hvoraf 23 i det sydlige og 102 i det nordlige fogderi. Af de faste
skoler holdtes 214 i skolehuse, tilhørende skolevæsenet, og 89 i leiede
lokaler. Den lovbefalede skoletid udgjorde i middeltal 60 dage for
livert barn, af hvilke gjennemsnitlig 5,7 dag eller 9,5 pct. blev
forsømte. Merkelig nok er skolesøgningen idetlieletaget ikke saa god
i Jæderen og Dalenes fogderi som i Ryfylke, hvor i flere bygder,
som f. eks. Fossan, Suledal, Yass m. fl., forsømmelserne ikke dreier
sig om mere end 5 pct. I kredsskolens frivillige undervisning deltog
ialt 2814 eller omtrent V4 af samtlige børn. I almueskolens tjeneste
virkede ialt 21 7 lærere og 9 lærerinder. Den aarlige lærerløn var
i Jæderen og Dalene gjennemsnitlig kr. 475 og i Ryfylke kr. 500,
deri indbefattet værdien af naturalydelser, men ikke
kirkesanger-indtægter eller statsbidrag i henhold til lov 19 juni 1878 § 3.
Lavniaalet af løn blev af amtsformandskabet i 1879 fastsat til kr.
8 ugentlig for lærere og kr. 5 ugentlig for lærerinder;
kostholds-godtgjørelsen bestemtes samtidig til henholdsvis kr. 3,00 og kr. 2,40
pr. uge. Den sidstnævnte norm er lavere end ellers i stiftet, men
paa den anden side antages det, at priserne paa de forskjellige
livs-fornødenheder ogsaa er billigere.
Herredskassernes kontante udgifter til det lavere
almueskole-væsen var i aarene 1884—86 følgende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
