Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
XI. Stavanger amt.
I geistlig henseende har amtet lige fra Stavanger stifts oprettelse,
antagelig i begyndelsen af det 12te aarhundrede, ligget under dette stift,
eller fra 1682, da bispesædet befaledes flyttet, til Kristiansands stift
Amtet var allerede i 1626 delt i de samme 5 provstier, som det nu har,
og disse havde ogsaa omtrent de samme grænser som nu; dog hørte
dengang Skjold og det dertil annekterede Tysvær sogn, der nu ligger
under Karmsund provsti, til Ryfylke provsti, og .Malle sogn var da
anneks til Stavanger og hørte følgelig til Stavanger provsti Af forandringer,
der i løbet af indeværende aarhundrede har fundet sted med hensyn til
den geistlige inddeling, merkes : Res. 31 jan. 182(1 angaaende Nes eller
Flekkefjord og Hiterø sognes adskillelse henholdsvis fra Lund og Sogndal
samt Heskestad sogns henlæggelse til Lund, res. 22 juni 1832 ang.
sogneinddelingen i llaa prgd., res. 23 nov. 1839 aug. do i Høiland, res.
19 okt. 1840 ang. do. i Haaland, res. 31 mai 1848 ang. oprettelse af
Tysvær prgd., res. 19 aug. 1848 ang. oprettelse af Hetland prgd., res. 5 nov.
1852 ang. deling af Høie anneks under Strand i Høie og Fossan, res. 21
nov. 1855 ang. oprettelse af Kopervik annekssogn, res. 24 april 1858 ang
oprettelse af Sand prgd., res. 3 aug. 1859 ang. Skjold prgd.s henlæggelse
fra Ryfylke til Karmsund provsti, res. 2" juni 1860 ang. deling af
Stavanger sognekald, res. 10 mai 1862 betræffende Bakke og Siredalen
preste-gjældes adskillelse fra Dalenes provsti samt Røldal sogns henlæggelse fra
Ryfylke provsti til Hardanger og Voss provsti i Bergens stift, res. 14
matts 1864 angaaende oprettelsen af Hogsfjord prgd.. res. 29 august 1877
angaaende do. afRiskekverven sogn, res. 19 okt. 1877 ang. do. afErfjord
sogn, res. 21 juli 1879 ang. do. af Haugesund prgd., res. 23 sept. 1880
ang. do. af Sandnes annekssogn, res. 1 okt. 1884 ang. do. af et nyt
sognekald (St. Johannes) i Stavanger samt endelig res. 26 novbr. 1887 ang. do
af Kopervik prgd.
I verdslig henseende udgjorde Rygjafylke i den senere middelalder
kun ét syssel. 1 den tidligere del af det 16de aarhundrede var det
forenet med Bergenhus len, men skiltes derfra og blev et. særskilt len
Stavanger len, omkring 1569. Efter 1660 kom dette len til at udgjøre et
af (le da oprettede amter. Utstein klosters gods var derhos fra
reformationen af en egen forlening, men solgtes fra kronen i 1665. Amtet
A ar ; begyndelsen af det- 16de aarhundrede delt i 3 fogderier, Baiene
Jæderen og Ryfylke (eller, som det da oftest kaldtes, Karmsund og Fjor
dene); senere sloges de to første sammen til et.
1 retslig henseende hørte landskabet i middelalderen til
Gulatings-lagen. Rygjafylke sendte efter den ældre Gulatingslov til Gulating oprin
delig 102 nrevndermænd, senere 60, efter Magnus Lagabøters landslov 30
Efter lagmandsembedernes oprettelse kom Rygjafylke og Egdafylke (de
nuværende amter Lister og Mandal og Nedenes) til at udgjøre et
lagmands-distrikt; dette var tilfældet allerede i 1223. Det særskilte lagting for dette
distrikt var først paa Avaldsnes, hvor lagtinget ialfald holdtes i 1322
tigt, naar P. Claussøn ’s. 261) i henhold til denne mening udstrækker ogsaa Roga
lands verdslige grænse til Tjernagel, eller til Sveen sogns nordgrænse. Sveen horte
ialfald 1570 til F.iære skibrede i Søndhordland og har visselig altid i verdslig hen
seende børt dertil (merl den ovenfor omtalte undtagelse af dets sydvestligste gaarde;.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
