Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
XI. Stavanger amt.
Byens hjemmehørende folkemængde var efter tællingen
i 1885: 2799 mod i 1875: 2419, i 1865: 2146, i 1855: 1646, i
1845: 1231, i 1835: 1 103, i 1825: 778 og i 1801: 684. Antallet
af tilstedeværende indbyggere var derimod i 1885 2676 og i 1875
2408. Befolkningstilveksten var saaledes navnlig i tiaaret 1825—35
meget betydelig. Af indbyggerne var i 1875 55 dissentere.
Efter folketællingsopgaverne fandtes der i 1875 6 embedsmænd.
33 bestillingsmænd, 41 handlende med 20 betjente, 105 haandverkere
med 58 svende og drenge, 26 skibsførere, 93 styrmænd og matroser og
119 tjenere. I 1885 taltes der 5 embedsmænd, 32 bestillingsmænd.
50 handlende med 26 betjente, 69 haandverkere med 93 arbeidere,
16 skibsførere, 9 styrmænd, 54 matroser og 126 tjenere. Ifølge
magistratens fortegnelse var der i 1875 51 handelsborgere, 24
skipperborgere samt 7 kvinder med handelsbevilling, medens ved udgangen
af 1885 antallet af disse klasser af næringsdrivende borgere var
henholdsvis 53, 38 og 9.
Antallet af stemmeberettigede borgere var i det hele prestegjæld
(altsaa indbefattet Egersund og Ogne herreder) i 1882 244 og i
1885 419. som udkaarede henholdsvis 3 og 5 valgmænd. Ved sidste
formandskabsvalg (1886) havde ladestedet 208 stemmeberettigede.
Egersunds liaildel var oprindelig eu mellemhandel mellem Bergen
og Østlandet, og gjennem hele forrige aarhundrede havde stedet neppe
anden direkte forbindelse med udlandet, end at der af og til gik
lidt fiskevarer til Danmark, medens hollandske og senere engelske
hummerbuiser hentede 10—20 ladninger hummer i udhavnen
Vatne-moholmene. Først efterat ladestedets beboere i dette aarhundrede
havde begyndt at tage del i det ved Skudenes faldende vaarsildfiske,
blev handelen af noget større betydning, og navnlig blev sild en
vigtig udførselsgjeastand, da man fra midten af tyveaarene havde
faaet et rigt sildefiske i ladestedets omegn. Eksporten af sild, der
i 1820 udgjorde ca. 5000 tdr. og i 1825 ca. 10,000 tdr., steg nu
efterhaanden, indtil den 1839 naaede 31,430 tdr. og 1840, da den
var paa sit høieste, endog 39,093 tdr. Da vaarsilden nu forlod den
sydlige del af amtets kyst, aftog ogsaa Egersuuds udførsel meget,
saa at den i aarene 1843—45 gjennemsnitlig alene udgjorde 13,800
tdr. Imidlertid anlagde stedets handelsmænd adskillige salterier dels
i omegnen af Haugesund, dels i det saakaldte nordre distrikt, og
eksporten fra ladestedet vedblev i det følgende tidsrum at holde sig
paa gjennemsnitlig 15 —20,000 tdr. om aaret, indtil den ved
vaar-sildfiskets ophør i begyndelsen af syttiaarene svandt iud til eu
ubetydelighed, nemlig 1710 hl. gjennemsnitlig i’ 1876—80 og 3626 hl.
gjennemsnitlig i 1881—85, nu hovedsagelig fedsild og produkt af
stedets deltagelse i sildespekulationerne paa Nordland — Derimod
har Egersuud ligeindtil den sidste tid været en af de vigtigste udfoi
-selspladse for levende hummer. Sit høidepunkt naaede denne
eksport i aarene 1865—67, da der udskibedes omkring 200,000
stykker aarlig. Senere har udførselen kun i et enkelt aar naaet op til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
