Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
XI. Stavanger amt.
Byens opland er Egersund, Ogue og Helleland, den største del
af Bjerkreim samt en del af Heskestad herreder med en befolkning
af blot 7—8000 mennesker. Da derhos stedets handelsstand er
forholdsvis talrig, er det neppe uden grund, at der klages over en stor
konkurrence. Medens sildeeksporten dreves i større udstrækning,
forbandt byens forretningsmænd hermed nogen kornimport, især til
omegnens forsyning med rug; men denne fortjeneste er i de senere
aar væsentlig bortfaldt. En kortvarig belivelse af smaahandelen
indtraadte under jernbaneanlægget; men efter dettes fuldendelse har den
forbedrede adkomst for landbefolkningen til at sælge og kjøbe sine
varer i Stavanger, ifølge de handlendes opfatning i Egersund,
folden mindre by medført et tilsvarende afbræk.
Retten til bræ ndevi nssalg samt til udskjænkning af
brændevin, vin og øl er overdraget et samlag, hvis statuter første gang
approberedes ved res. 30 aug. 1 873, og som i de senere aar har
havt et udsalgs- og et udskjænkningssted. Dets omsætning i de
sidste 5 aar belyses ved følgende tabel:
Solgt Brændevin. Bruttoindtægt. Overskud.
Liter. Kr. Kr.
1882 .... 19,368 17,081 5,845
1883 .... 22.474 19,304 6,741
1884 .... 22,275 17,002 5,715
1885 .... 22,765 18,957 7,315
1886 .... 21,978 18,980 6,418
Skibsfarten knyttede sig tidligere nær til sildebedriften. Dels
bragte stedets skuder den saltede vare til Sverige og Østersøen, dels
fandt de sysselsættelse under selve fisket som transport- og
logis-fartøier. Nogen beskjæftigelse har i en aarrække ogsaa fragten af
det fra byen udførte stentøi forskaffet. Fra begyndelsen af
seksti-aarene begyndte man at erhverve større skibe til almindelig
fragtfart, samtidig med at smaaskudernes fortjeneste ved dampskibenes
voksende overtagelse af kysttrafikken og sildefiskets ophør mere og
mere tabte sig. I ottiaarene har fragtfaldet ogsaa for de større
fartøjers vedkommende rammet stedet føleligt.
Byens handelsflaade var ved udgangen af:
1850 36 fartøier, dr. 495 k.læster
1860 57 — , s 718 »
1870 54 — , » 1217 »
1875 28 — , » 2310 »
1880 33 — , » 7633 reg.ton
1885 32 — , » 7840 ’ »
hvoraf i sidstnævnte aar 2 dampskibe paa tilsammen 616 ton og 23
større seilfartøier paa ialt 7000 ton, altsaa kun 7 mindre skuder.
Fra indenrigske steder blev der i 1 885 indklareret ialt
104 seilfartøier, dr. 3090 ton, alle med ladning, medens der til
saadanne steder afgik 88 fartøier, dr. 2642 ton, hvoraf 19 fart., dr.
400 ton, med ladning. Samme aar blev byens havn anløbet af 800
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
