Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stavanger. 129
den forrige St. Olafs kirkes grund i Kleven er forlængst udlagt til
aaben plads. Paa denne sidste har familien Kielland en særskilt
indhegnet familiebegravelse.
Kongsgaard, beliggende straks i sydvest for domkirken, mellem
denne og Bredevandet, var tidligere residents for Stavangers
katholske biskoper. Den omtales allerede i aaret 1297 (D. N. II 110. 39)
og har været en anselig grundmuret og med fangetaarn forsynet
bygning, der holdtes for den skjønneste bispegaard »i disse Nordlande
den tid, den var ved magt . Ved reformationen blev den inddraget
under kronen og kaldes allerede 1557 »kongens gaard i Stavanger ;
den var da »meget bygfalden, især paa bolværket paa muren* (N.
rigsregist. I s. 214) og forfaldt efterhaanden ganske i løbet af det
1 tide aarhundrede. Endelig blev der efter Kristian IV’s befaling i
1607 opført en ny enetages træbygning paa de »skjønne, gamle,
murede kjældere , og denne bygning tjente 1111 i over 150 aar som
bolig for lensherrerne og amtmændene i Stavanger amt. ligesom
ogsaa kongerne, naar de kom til byen, tog ophold her *). Ved kong
Kristian VII’s skjøde af 15 okt. 1 770 blev derpaa Kongsgaard, som
imidlertid i aaret 1759 havde faaet en ny bygning, der endnu staar,
solgt til den daværende amtmand G. Hammer. Senere eiedes den
af flere amtmænd, kom derpaa til agent og ridder Gabriel Schanche
Kielland og endelig til sorenskriver Eilert Hagerup Schiøtz, som i
1825 atter solgte den til det offentlige til lokale for den lærde skole,
som aaret i forveien var besluttet oprettet. Af den gamle bispegaard
er der nu ingen anden merkelig levning tilbage end den paa sammes
nordøstlige side, nærmest domkirken, staaende aflang-lirkantede byg
ning, den saakaldte Munkekirke, et af huggen sten med hvælving
Til minde herom landtes tidligere over en dor paa kongsgaarden følgende
karakteristiske veis ’S. Erindringer fra H. Krøyers Liv. Kjbhvn 1870):
lien gamle Fama veed at sige det for sanden,
At Konger Christian, den Første og den Anden.
Var i Stavanger By, hver i sit Konge .Aar,
Paint og de Konger af det Navn og Tal her staaer.
Men Fjerde, Femte, og den Fjerde Friedrich eene;
>uml Sjette Christian og Dronning Magdalene,
Har selv paa Kongsgaard vær’t, spist, hvilt og seet sig om,
Hvordan det. Koiige-Huus dem naadigst forekom,
Som Fjerde Christian til Herredag lod bygge
Aar Sexten hundret syv, hvor Bisper lev’de trygge
For i Catliolskes Tid, da BispeSæde her
Var paa den Sted og Mimr, hvor Kongsgaard opført er.
Siden har Kongsgaard* lluus fem Majestæter baaret.
De andre, som af Gud til Rigerne var kaaret,
Har i Stavanger läye ei villet sætte Fod,
Hvis Navne prises dog, thi hver var mild og god,
Men i hvor mange fleer skal kaste Sjun og Oye
Naadigst paa Kongsgaard meer, veed Gud, som talt.har noye
Hver Konges Tel og Tid, indtil han bliver sæt
I Engle-Glæde-Slot og Himlens Cabinet«.
I ’ t andet vers takker den bekjendte amtmand 11. Chr. de Fine ’.17451 paa egne
’i 1’ andre amtmænds vegne med ul Glæde og Underdanighed for fri Herberg og
Sæde paa kongsgaard. Endelig har en følgende amtmand, Henrich Vilhelm Tilliseh.
som i lio9 etter den store Konge Frederik den l’cmtes ordre af nyt fuldstændig
havde opbygget« kongsgaarden, i dennes største -al ladet ophænge en tavle, som paa
lazurfai’vo; grund med gyldne bogstaver angiver navnene paa de konger, der har
besøgt Stavanger. Den sidste indskrift lindes endnu, de tvende førstnævnte er derimod
forsvundne.
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
