Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•Stavanger.
123
indtag. Omkostningerne ved det oprindelige anlæg var kr. 159,000,
udvidelserne i 1875—79 medførte en forøgelse af omtrent kr. 80,000
udover de regelmæssige aarsudlæg. Indtægterne var i femaaret
1S81 —85 omtrent kr. 26.600 aarlig. Vandverket er kraftigt, men
byens vanskelige terræn forholde bevirker, at effektiviteten i de høiest.
liggende bydele ikke er tilstrækkelig. Over laveste brandkum er
trykhøiden vistnok 33 m., over høieste derimod kun 9 in. —
Samtidig med vandverket fik byen i 1866 ogsaa et tidsmæssigt
brandvæsen. der staar under ledelse af stadsingeniøren som
brandinspektør og nu er ordnet ved regi. 25 okt. 1881. Det faste brandkorps,
23 mand, er stationeret i brandvagten, der siden 1882 har faaet et
rummeligt og hensigtsmæssigt lokale i den nve kommunebygniug og
ved telegraf er sat i forbindelse ined udkigstaarnet paa Valberget
samt med flere allarmstationer. Desuden haves et reservekorps paa
36 og et udskrevet korps paa 340 mand. Foruden flere sugesprøiter
og haandsprøiter haves en landdampsprøite og en fortrinlig
sødamp-sprøite, der anskaffedes i 1880 og kostede ca. kr. 32,000. Ifølge
res. 16 febr. 1881 (.jfr. res. 3 juli 1882) har byen en nedsættelse
af 27’/ä % i den almindelige brandkontingent.
Endelig maa blandt offentlige bygninger eller eiendomme nævnes
toldboden, en grundmuret bygning, beliggende paa Stranden,
bygget i 1840: jernbanestationen; bazaren eller slagterboderne i
Brattegaden, en kommunen tilhørende bygning fra 1868 med 7 boder:
Vaalands dist riktsfængsel, beliggende i byens sydlige del ved
Ladegaardsveien. taget i brug 1 865, samt den nye amtmandsbolig,
ligeoverfor fængslet, opført i 1868.
Af foreninger eller selskaber, der har sit sæde i byen eller
sammesteds udfolder sin virksomhed, kan nævnes:
Det norske missionsselskab, stiftet 1842 ved en i
Stavanger sammentrædende konstituerende forsamling af deputerede fra
de missionsforeninger, som allerede tidligere havde dannet sig rundt
omkring i landet, og hvoraf den ældste, Stavanger missionsforening,
havde virket siden 5 december 1826. Blandt de mænd. der gav
stødet til selskabets oprettelse, maa særlig fremhæves farver Jon
Haugvaldstad, foged Søren Daniel Schiøtz, postfuldmægtig C. K,
Kielland og kjøbmand S. E. Svendsen, samtlige af Stavanger,
hvorfor ogsaa denne by blev sædet for selskabets hovedbestyrelse. Denne
bestaar af 10 medlemmer og svarer for sin forretningsførelse for en
hvert 3die aar paa vekslende steder i landet sammentrædende
generalforsamling. Selskabet talte i 1885 omtrent 880 enkelte foreninger,
der var samlede i 8 større kredse, hvis indre anliggender ledes af
bestyrelser med sæde i Kristiania, Hamar, Drammen, Kristiansand,
Stavanger, Bergen, Trondhjem og Tromsø. Desuden understøttedes
det af over 2000 kvindeforeninger. Selskabets indtægter, der navnlig
bestaar af frivillige bidrag, var i femaaret 1861 —65 tilsammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
