Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sandnes.
157
stedeværende folketal var i 1885 1578 og i 1875 1468. Den sterke
fremgang, der viste sig i 1875, skyldtes vistnok for en stor del arbeidet
paa Jæder-banen, som aaret i forveien var sat i gar.g. I de senere
aar har tilveksten været betydelig mindre.
Dissenternes antal opgaves i 1875 at være 22, hvoraf 17
me-thodister. Efter folketællingslisterne fandtes der s. a. 4 embedsmænd.
9 bestillingsmænd, 21 handlende med 16 betjente, 68 haandverkere
med 81 svende og drenge, 8 skibsførere, 34 styrmænd og matroser
samt 91 tjenere. I 1885 var der 2 embedsmænd, 11
bestillingsmænd, 26 handlende med 16 betjente, 70 haandverkere med 74
arbeidere, 9 skibsførere, 35 sømænd og 75 tjenere. Paa magistratens
fortegnelse over næringsdrivende borgere var i 1875 opført 30
handlende og 7 skippere, i 1885 henholdsvis 39 og 12.
Antallet af ladestedets stemmeberettigede borgere var ved sidste
formandskabsvalg 116.
Byens vigtigste næringsveie er handel og industri. Det paa
stedet handlende opland bestaar væsentlig af Høiland, Haaland,
Gjesdal og Høie herreder samt de nærmest liggende dele af Klep,
Time og Bjerkreim. For disse distrikters overskud af
landmands-produkter, navnlig havre og havregryn, poteter og smør, danner
Sandnes det naturlige marked, medens de til gjengjæld her forsyner
sig med de fléste fornødenhedsgjenstande af fremmed tilvirkning.
Specielt er det fra Sandnes, at størstedelen af det skovbare Jæderen
tilfredsstiller sit betydelige behov af træmaterialier. Hovedsagelig
hentes disse fra Mandal og Østlandet: noget kommer dog ogsaa fra
Ryfylkes skovbygder, nemlig endel smaat rundtømmer samt korte,
brede bord (»fjordbord«;). Byens omsætning har hidtil befundet sig
i stadig fremgang, saameget mere som stedets varepriser ansees
billigere end Stavangers. De almindelige gjenstande for butikhandelen
henter Sandnes væsentlig fra sidstnævnte by, medens det igjen selv
har temmelig udstrakte forbindelser med de udover Jæderen etablerede
landhandlere. Stedets direkte handel med udlandet er derfor ikke
meget betydelig, og værdien af den samlede omsætning er for de
senere aar beregnet til henimod kr. 140,000, hvoraf noget over kr.
70,000 falder paa importen og ca. kr. 65,000 paa eksporten. De
vigtigste indførselsartikler er stenkul (1884: 28,000 hl., 1885:
30,000 hl., 1886: 35,000 hl.) samt jord og ler til
stentøifabrika-tionen (aarlig 20 å 25,000 kg.); i mindre mængder indføres rug,
kaffe, uldvarer, linolje, sæbe og farvevarer. Udførelsen omfatter
saagodtsom udelukkende saltet sild (1884: 4487 hl., 1885: 5876
hl., 1886: 3923 hl.) og pottemagerarbeide (1884 : 65,000 kg., 1885:
60,000 kg., 1886: 94,000 kg.), den førstnævnte artikel i henseende
til værdi flerdobbelt overstigende den sidste. I sekstiaarene, medens
endnu vaarsildflsket florerede, var sildeeksporten adskillig større ; hvad
der nu udføres af denne vare, er hovedsagelig et produkt af stedets
deltagelse i sommersildflsket i det nordenfjeldske, tildels ogsaa paa
Island.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>