Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•Skudeneshavn.
163
Postaabneri oprettedes i aaret 1847. Antallet af de herfr?
afsendte breve vari 1860 4630, i 1866 6146, i 1872 7364, i 1877
10,200, i 1880 10,100, i 1885 10,900 og i 1886 11,700 stkr.
Telegrafstation aabnedes som fiskestation den 28 decbr 1857,
men gik allerede fra 1 april 1858 over til at blive permanent.
Heier ansat en betjent. Af telegrammer afsendtes i 1885 705 og i
1886 756, medens der ankom henholdsvis 980 og 1126.
Den i ladestedet hjemmehørende folkemængde var ved
udgangen af 1885 1202, mod 1317 i 1875 og 1209 i 1865. Det
tilstedeværende folketal var i 1885 1139 og i 1875 1224. Byen
er saaledes i det sidste tiaar gaaet netop ligesaameget tilbage, som
den i det nærmest foregaaende decennium var gaaet frem.
Dissenternes antal udgjorde i 1875 blot 5.
Efter folketællingslisterne fandtes der i 1875 paa stedet 1
embedsmand, 20 bestillingsmænd, 4 skibsredere, 21 handlende med 4
betjente, 44 haandverkere med 20 svende og arbeidere, 15
skibsførere, 45 styrmænd og matroser, 28 fiskere og 72 tjenere. I 1885
taltes 1 embedsmand, 15 bestillingsmænd, 4 skibsredere, 17
handlende med 6 betjente, 34 haandverkere med 28 arbeidere, 28
skibsførere, 99 styrmænd og matroser, 22 fiskere og 45 tjenere. Paa
magistratens fortegnelse over næringsdrivende borgere var i 1875
opført 21 handlende og 32 skippere (hvoraf 5 bosatte udenfor byen),
i 1885 henholdsvis 19 og 54 (hvoraf 2 udenfor byen).
Ved sidste formandskabsvalg (nytaar 1887) havde ladestedet 67
stemmeberettigede borgere.
Næringsveie. Stedet har saagodtsom udelukkende sin
betydning gjennem vaarsildfisket, og dettes ophør omkring 1870 tilføiede
derfor ogsaa byen et knæk, som den ikke hidtil har kunnet forvinde.
Her som andetsteds søgte man erstatning i en mere udstrakt
deltagelse i fedsildfiskerierne nordenfjelds, men denne bedrift medførte
betydelige skuffelser, og den jevne daglønnerfortjeneste, som under
vaarsildfisket saagodtsom aaret rundt tilflød byens arbeiderstok, var
iethvertfald borte. Heller ikke Islands-fisket, hvori stedet fra 1880
af tog del, bragte i længden de forventede fordele. I 1881
udrustedes til denne bedrift 8 fartøier med 55 mand, som hjembragte
8800 tdr. sild, men i de følgende aar har udbyttet stedse været
ringe, og udrustningerne er blevne stedse færre. I 1885 afgik
saaledes kun 4 fartøier, der havde en fangst af 900 tdr. Anskaffelsen
i begyndelsen af ottiaarene af en engelsk fiskekvase til bankfiske i
Nordsøen strandede i begyndelsen, ligesom det samtidig fra Stavanger
udgaaende forsøg med tvende lignende fartøier, paa manglende
erfaring og arbeidsdygtighed. Først efterat alle tre fartøier er gaaede
over til et fælles interessentskab, hvis ledelse sker fra Skudeneshavn,
og som har forbundet bankfiskeriet med torskefiske i sommermaanederne
under Island, siges udbyttet at være blevet mere tilfredsstillende.
I 1885 gjordes der fra stedet forsøg med drivgarnsfiske efter sild i
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
